Vi hviler ikke på laurbærrene Vi hviler ikke på laurbærrene. Ikke så snart er Kenneth udskrevet fra hospitalet, før vi igen er i fuld gang med hverdagen og ikke… Fortsæt med at læse →
At hænge i med neglene Jeg sørger for at hænge i. Lidt i bremsen ind imellem faktisk, men mest af alt i livet og hverdagen. Jeg hænger også i… Fortsæt med at læse →
Storm på storm Storm på storm kunne være titlen på dette lille indlæg, for vi havde jo en virkelig kedelig storm i forrige uge. Midt i det,… Fortsæt med at læse →
Når opgaver står i kø … Når opgaver står i kø, må man bare klø på og det fra en ende af. Elefanter spises også en bid ad gangen, så… Fortsæt med at læse →
Når nyt er godt Når nyt er godt, bliver jeg glad. Sidste visit i Italien gav sådan en oplevelse. Der var nemlig ikke til at få plads på… Fortsæt med at læse →
Østrig, jeg elsker dig! Vi forlod Uslar en tidlig lørdag morgen efter en solid morgenmad. Ude lå morgendisen stadig over landskabet, da vi fandt min bil, for at… Fortsæt med at læse →
Hverdagsglimt Hverdagsglimt fra et liv levet i stille glæde over hverdagen og det, den bringer med sig af gode stunder. Det er nemlig sådan, at… Fortsæt med at læse →
Orvieto Orvieto er bygget på toppen af en bakke. På toppen af denne store, bløde bakke, har indbyggerne i tusindvis af år levet i sikkerhed… Fortsæt med at læse →
Alviano, så tyst Alviano, så tyst, at man blev helt i tvivl om det var virkeligt. Ikke en lyd. Bare stilhed. Og ind imellem en lænkehund i… Fortsæt med at læse →
