supersoft

Så skal jeg ellers love for, at der kom højlandsuld til lageret. Hold nu da op, som der kom uld. Uld i kassevis. Uld…

Fortsæt med at læse →

Min familie har meget ucharmerende døbt denne PatHat, men jeg synes, at den er sød og jeg kalder den selv Ammehuen til småfolk, hvis…

Fortsæt med at læse →

Endelig er jeg endt i sofaen. Endelig. Efter en sej, lang eftermiddag med næsekløe, garnkarruseller og papkasser i etagebyggerier, der kunne imponere de fleste…

Fortsæt med at læse →

Jeg håber sådan, at det er en lille Gudrun, der er på vej, hvor jeg sidder. Lisbeth bliver smukkere og smukkere. Hun bliver rundere…

Fortsæt med at læse →

Mens Kenneth er gået i kollaboration med hjemmets højtryksrenser om at klargøre terrassen og havemøblerne, er jeg trukket i ly indenfor ved spisebordet. Jeg…

Fortsæt med at læse →

Søndag er vasketøj, snurrende og bagefter på snor udenfor, hvor solen er fremme og prøver at formilde de kolde vinde, som stryger om hjørner…

Fortsæt med at læse →

Marianne Isager havde begået en genistreg, da hun designede Grantræet. Den yndigste poncho, som jeg straks forelskede mig i, men den er altså ikke…

Fortsæt med at læse →

I dag blev lang. Måske sådan nærmest det, der kan kaldes en marathondag, men den er gået i godt selskab og så kan man…

Fortsæt med at læse →

Det sner. Snart kan det vel ikke overraske længere, men når jeg ser ud af vinduet og fnug vrimler i haven, bliver jeg alligevel…

Fortsæt med at læse →