En bette ulden Jeg håber sådan, at det er en lille Gudrun, der er på vej, hvor jeg sidder. Lisbeth bliver smukkere og smukkere. Hun bliver rundere… Fortsæt med at læse →
Blev jeg så lige glad? Oline var med på bagsædet af Alphalfa, da Kenneth hentede mig tidligere. Der var ikke tid til mere end et hurtigt “Hej” kastet bagud… Fortsæt med at læse →
