Jeg hentede Kenneth i lufthavnen Jeg hentede Kenneth i lufthavnen i går 18.15. Han var mellemlandet i København nogle timer efter at være fløjet fra Milano, men endelig var… Fortsæt med at læse →
Toscana står for mig som et af poesiens hjemsteder Toscana står for mig som et af poesiens hjemsteder. Landskaberne er poesi. Menneskene er poesi. Maden er poesi. Alt i mig synger, når jeg… Fortsæt med at læse →
Han sover med støvlerne på … næsten … Kenneth har støvlerne på, når han tager ud. Og når han er hjemme. Og efterår, vinter, forår og sommer. Altid. Gerne med en god… Fortsæt med at læse →
Frustrationer og små, stribede glædesspredere Vi har været i gang siden morgenstunden med at tage fotos. Det er ikke min yndlingsbeskæftigelse, for jeg bliver fyldt af frustrationer. Jeg er… Fortsæt med at læse →
Svært tilfreds eller hvordan det endelig lykkedes at ramme plet Torsdag nåede jeg i mål. Olines Granite var færdig og jeg kunne sy den sammen. Den har været længe undervejs efter min standard, men… Fortsæt med at læse →
Åh nej! Oline og Kenneth elsker strategi og spil med en vis portion forudseenhed. Jeg hader dem, for jeg er impulsiv og sådan lidt mere tilfældig… Fortsæt med at læse →
Træt som et alderdomshjem Endelig er jeg endt i sofaen. Endelig. Efter en sej, lang eftermiddag med næsekløe, garnkarruseller og papkasser i etagebyggerier, der kunne imponere de fleste… Fortsæt med at læse →
En bette ulden Jeg håber sådan, at det er en lille Gudrun, der er på vej, hvor jeg sidder. Lisbeth bliver smukkere og smukkere. Hun bliver rundere… Fortsæt med at læse →
