Helleboris, så er det da blevet forår… Mellem vaskemaskinfulde tøj blev der altså lige tid til at tjekke, om sneen endelig havde sluppet sit tag i mine Helleboris, som sidste gang… Fortsæt med at læse →
Et sted for drømme… Så har Claus slået dørene op til passionen. Hans, din og min. Det bliver mageløst, er jeg sikker på. Hjertelig velkommen til Blogland, Claus… Fortsæt med at læse →
Det er nøddetid Oline skulle lige arbejde højkoncentreret og alene, så vi fortrak… Jeg elsker at være så rig på naturens gaver…… Fortsæt med at læse →
Umiskendeligt Der er ingen vej udenom. På plænen bliver antallet af faldne, trætte blade forøget dag for dag. Modne bær lokker fuglene til haven igen… Fortsæt med at læse →
Den dejligste mandag Det er svært at bevare pessimismen, når solen skinner sensommermildt ned over terrassen, et glas iskoldt vand og en blød og behagelig solseng med… Fortsæt med at læse →
Snart er det tid til likør Morgenens havevandring er fugtig, for der er dugvådt overalt og i skyggen er der koldt, men solen er venlig og varm. Kontrasten er stor,… Fortsæt med at læse →
At ranke eller ikke ranke… Vi har for nogle år siden købt et par skovranker. Almindelig Skovranke eller Vitalba, som den også kaldes, er hårdfør ud over det almindelige… Fortsæt med at læse →
Siger du hvor? “Nu skal vi have frugtplantage, skal vi. Går du med og siger hvor?”, siger han, mens han forsvinder ind i skoven nede bag sit… Fortsæt med at læse →
Sure ribs… Jeg ville ønske, at jeg kunne tumle gryder og glas. Så skulle der laves ribsgelé. I massevis. Det sure ribs, det er mig.… Fortsæt med at læse →
