December, jeg har savnet dig December er her. Julemåneden er skudt i gang. Jeg elsker december. Jeg elsker at december levner plads til og næsten forventning om, at vi… Fortsæt med at læse →
For fireogtyve år siden… For fireogtyve år siden gik jeg op og ned ad lange gange, mens veer hjalp min førstefødte ind i verden. For omtrent hver ve,… Fortsæt med at læse →
Frirum eller hvordan en sti over tid kan gå fra uendelig lang til femogtyve skridt Engang var turen så frygtelig lang at gå… Floder af tårer har det første skridt ud på stien kostet mig så ofte, at jeg… Fortsæt med at læse →
En helt almindelig tirsdag Jeg prøver at lade det være en helt almindelig tirsdag. Jeg gør mit bedste og kun i små glimt er den ikke. I dag… Fortsæt med at læse →
Sprød Jeg er sprød som den tyndeste is. Jeg er hudløs. Alle nerveender flagrer overfølsomme og sarte i efterskælvet af stormen for fem år siden.… Fortsæt med at læse →
Fire år I dag er det fire år siden, at jeg gemte Alexanders sidste hjerteslag i min højre hånd. Det sidste slag føltes næsten på samme… Fortsæt med at læse →
Mærkelig menneskelig mekanisme måske… Nogen gange skal folk tvinges til at huske. Jeg forstår det ikke. Det er ligesom, at de helst vil, at vi skal glemme.Være stille.… Fortsæt med at læse →
Lige nu Søndagen har budt på dyneoverfald med opstigningsproblemer til følge. Som om, men jeg har da ikke sovet så længe i de sidste ti år,… Fortsæt med at læse →
