Kaosklar omtrent Jeg er i gang med at pakke. Det er jeg ikke god til. Jeg er vant til meget god plads, så jeg har aldrig… Fortsæt med at læse →
Planer Mens Kenneth restituerer og allerede har det bedre følger jeg trop. Forkølelsen er på retur, hosten er ikke den lungebetændelse, jeg frygtede i går… Fortsæt med at læse →
En regnvejrsgave… – er det at mine sten, samlet på stranden i Vorupør, antager de mest fantastiske farver, når dråberne rammer dem. Jeg elsker de farver!… Fortsæt med at læse →
Mørkt rav Jeg elsker rav. Jeg elsker sjældent de smykker, der laves med rav. Af en eller anden grund, kommer de altid til at ligne noget,… Fortsæt med at læse →
At lande… Jeg savner min solnedgang ved Vesterhavet. En strandtur var en skøn måde at slutte dagen på, men sådan er virkeligheden altså ikke skruet sammen… Fortsæt med at læse →
Hjemme igen Der blev pakket og gjort rent bord, inden vi satte os i bilerne og vendte snuderne mod Aalborg. Det var gjort på ingen tid,… Fortsæt med at læse →
Retur til Aalborg Jeg er den eneste, som er oppe endnu. Det varer ikke længe, for der skal pakkes og gøres rent, inden vi returnerer til Aalborg,… Fortsæt med at læse →
Sidste aften Det er sidste aften i Vorupør for denne gang, så jeg måtte på stranden akkurat som de forgående aftener. Jeg skulle have det sidste… Fortsæt med at læse →
