Det er pludselig ved den tid igen. Tiden for Dordogne. Måske. Det er pludselig ved den tid igen. Tiden for Dordogne. Måske. I hvert fald tiden for så småt at begynde at tænke på sommerferien.… Fortsæt med at læse →
Nogle italienske mænd er indbegrebet af laps Nogle italienske mænd er indbegrebet af laps og jeg elsker det. Hverdag med dansesko, silketørklæder og duftevand er med til at gøre verden festligere,… Fortsæt med at læse →
På en lidt kold, temmelig ensfarvet onsdag På en lidt kold, temmelig ensfarvet og vinterlig onsdag, kan jeg sagtens længes tilbage til Toscana. Jeg elskede at være der i januar. Der… Fortsæt med at læse →
Det undselige kan vise sig at være det stik modsatte Det undselige kan nogen gange vise sig at være det stik modsatte. Jeg elsker, når det er sådan. Jeg elsker, når jeg overraskes af… Fortsæt med at læse →
Vi nåede ikke langt ind i Italien Vi var ikke nået langt ind i det nordlige Italien, før vi begyndte at sukke efter de bløde bakker, der kendetegner Toscana. De er… Fortsæt med at læse →
Toscana i januar er tåge. Det ved jeg nu. Toscana i januar er tåge. Det ved jeg nu. Toscana er også smukke landskaber og helt igennem italienske bilister. Toscana i januar er alt,… Fortsæt med at læse →
Jeg kunne nok leve af brød og oliven Jeg kunne nok leve af brød og oliven. Godt, nybagt brød, som endnu er lunt og en god olivenolie at dyppe i, lidt saltflager… Fortsæt med at læse →
Frokost i Toscana. Jeg er klar. Frokost i Toscana. Jeg er klar, for jeg gjorde det! Jeg gjorde det simpelthen. Jeg traf beslutningen og handlede på den. Jeg har bestilt… Fortsæt med at læse →
Toscana står for mig som et af poesiens hjemsteder Toscana står for mig som et af poesiens hjemsteder. Landskaberne er poesi. Menneskene er poesi. Maden er poesi. Alt i mig synger, når jeg… Fortsæt med at læse →
