Fra drøm til virkelighed I går morges vågnede jeg og brød ud i gråd. Det sker heldigvis så sjældent, at jeg ikke husker sidste gang og det handler… Fortsæt med at læse →
Tjørnevang Vi bor på Gugs ældste gård. Den er bygget i 1863 og altså præcis hundrede år ældre end både Kenneth og jeg. Engang ejede… Fortsæt med at læse →
Han sover med støvlerne på … næsten … Kenneth har støvlerne på, når han tager ud. Og når han er hjemme. Og efterår, vinter, forår og sommer. Altid. Gerne med en god… Fortsæt med at læse →
Vi er måske slappe i koderne, men vi er her … Vi er måske slappe i koderne, men vi er her og det er jo sådan set det vigtigste. Oskar havde det meget bedre, da… Fortsæt med at læse →
Mandag uden hjerne En af forskellene på Oskar og jeg er, at jeg går på arbejde hver eneste dag. Det gør han ikke. Ergo kan han sove… Fortsæt med at læse →
En kage-bager er landet Engang var det mig, der bagte herhjemme. Nu er det Oline. Altså det søde. Brødet bager jeg fortsat, men sjældent kager. Den tjans har… Fortsæt med at læse →
Søndag er strik i sofaen og en solid omgang Pi Søndag er en fod, der gør knuder og det dejligste vejr, som alligevel gav så meget overskud på kontoen, at soveværelset fik en omgang… Fortsæt med at læse →
For fireogtyve år siden… For fireogtyve år siden gik jeg op og ned ad lange gange, mens veer hjalp min førstefødte ind i verden. For omtrent hver ve,… Fortsæt med at læse →
For første gang … Vi er sjældent til vilde fester nytårsaften. Faktisk er vi mest af alt hjemme med Oskar, som efter ti år i verden stadig ikke… Fortsæt med at læse →
