There is no exercise better for the heart than reaching down and lifting people up.
– John Andrew Holmes
Måske jeg så skulle gøre noget ved det, nu hvor sommeren tilsyneladende vælger at blive væk fra vores breddegrader. Dagens sidste energi investeres nemlig i en omgang lavendelsukker, som senere på ugen skal forvandles til en portion lavendel-cupcakes, som kommer til at smage af sommer.
Siden kan resten af sukkeret sagtens få ben at gå på, som smagsgiver til alt muligt andet bagværk eller desserter. Endda en kop almindelig te kommer til at smage vidunderligt med en skefuld af denne sukker.
Det er nemt at lave. Tag et par deciliter ganske almindeligt sukker og tilsæt det der svarer til 2-3 spsk lavendelblomster til sukkeret. Luk glasset med et tætsluttende låg og lad sukkeret trække olien af blomsterne i et par dage.
Du kan ind imellem ryste glasset, så blomsterne fordeles i sukkeret, men ellers er der ingen arbejde ved det. Kun det der ligger forude, når du skal bruge sommersukkeret og det er ikke hårdt, kan jeg love dig.
Skal du bage cupcakes af det, kan du roligt lade blomsterne blive i sukkeret og siden dejen, men skal det bare fungere som smagsgiver i din aftente, vil jeg anbefale, at du lige fjerner blomsterne både af hensyn til smagen og din oplevelse af teen.
17 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Lavendelcupcakes
5. august 2007 at 12:26[…] 125 g lavendelsukker […]
Liselotte
30. juli 2007 at 15:34God fornøjelse, Lizelotte – mit dufter allerede vidunderligt :-)
… akkeja, som vi dog har været på mol… engang… for ikke så længe siden :-)
Lizelotte
30. juli 2007 at 12:52Jeg går igang straks – når jeg kommer hjem altså!
HAHA på mol – det ord havde jeg helt glemt!
Liselotte
29. juli 2007 at 23:12Tag du bare på mol, Helle – der skal ikke mange blomsterstængler til, så mon ikke det kan gøres meget diskret ;-)
Helle
29. juli 2007 at 23:10Uha som du ka’. Det skal helt sikkert prøves. I morgen aften, vil jeg snige mig rundt i villakvarterets haver, og hugge lavendelblomster. Jeg har nemlig ikke nogen selv, endnu altså !
Liselotte
29. juli 2007 at 21:21Prøv det, Iduna – jeg tror da, at det virker fortrinligt :-)
Iduna
29. juli 2007 at 21:15Kan man lade blomsterne blive i te-sien?… Så må sukkeret jo trække ud i det varme vand. Eller smager det fælt?
Kommer til at tænke på kandiserede violer, – sikkert farven.
Liselotte
29. juli 2007 at 21:15Lea og Signe – rigtig god fornøjelse :-)
En far – jeg er mest til mørk chokolade. Husk lige at fortælle Alfred det, ikke ;-)
En far
29. juli 2007 at 21:10Tror du, at jeg kan overtale Alfred Ritter til at bruge lavendel sukker i Ritter Sport med Nugat? Så kan vi kalde den ‘Ritter Sport – Lavender Special’…
Hmm, måske ville jeg ikke nyde den nok. Ritter Sport skal som sagt kyles ned med omkring 30 gram / minut.
Signe
29. juli 2007 at 20:27mums – det vil jeg straks kaste mig over ;-)
Lea
29. juli 2007 at 20:02Det lyder da ualmindelig lækkert…..og nemt, ikke mindst! :-)
Liselotte
29. juli 2007 at 19:35Jeg har været ude i cyberspace og læse på min lektie. De fleste foreslår tørrede lavendler (fordi ikke alle har adgang til de friske). Nogle pulveriserer dem, inden de kommer dem i sukkeret – andre lader dem bare trække med sukkeret, enten som jeg gør, eller stukket ned i sukkeret med stilk.
Jeg ville gå i gang straks, Lizelotte! :-)
Irene
29. juli 2007 at 19:30Jeg tror olien fra de friske er hele hemligheden … Der skal jo være noget at udtrække! ;-)
Liselotte
29. juli 2007 at 19:27Tak for de pæne ord om siden, Mariann. Lavendelis smager frygteligt godt – jeg har også lavet det for nogle år siden og skulle måske snart prøve igen – Uhm :-)
Liselotte
29. juli 2007 at 19:25Lizelotte, jeg aner ikke, om man kan bruge tørrede, men prøv det – går den, så går den ;-)
De dersens cupcakes er jo ikke udtænkt endnu, men når tid oprinder… så skal jeg dele :-)
Mariann Høj Jensen
29. juli 2007 at 19:23Fint ser det ud, det skal da bestemt prøves. Kan huskes min søster for år tilbage lavede is med lavendel i, hvordan det foregik aner jeg ikke, men det smagte dejligt.
Mvh. Mariann
Ps. Dejlig og hyggelig side du har, som jeg tit “besøger”
Lizelotte
29. juli 2007 at 18:57…hvad sukker det lavendel over??
Nej, pjat … kan man bruge tørrede lavendelblomster, eller skal det være friske?
Og får vi opskriften på de der cupcakes?