Færdig!

Livet går jo videre uanset om man er klar til det eller ej og sådan er det også denne onsdag, hvor dagens pligter nu er overstået. Siden har der været tid til lidt let oprydning og et par kopper kaffe, så foreløbig har det slet ikke været nogen dårlig dag.

Sækkereden er enorm. Den fylder det meste af den ene ende af stuen og jeg kan med sindsro sige, at jeg endnu ikke har rørt den med andet end det yderste af mine fingerspidser. Det har den simple – og tåbelige – forklaring, at Alexander endnu ikke har prøvekørt den og det skal han altså, inden jeg synes, at jeg kan tillade mig at slænge mig i den.

Sådan har resten af familien det ikke. Både Kenneth og Oline har forlængst testet den og er enige om, at den er godkendt. Jeg er sikker på, at Alexander er enig, men han sidder i sin stol lige nu og det er ikke nogen picnic at få ham ind og ud af den, så igen må der disponeres med kræfterne og det er vist besluttet, at den kan indtages lidt senere på eftermiddagen. Jeg er ret sikker på, at han vil finde den mere end tilfredsstillende.

Imens han tester hyggeflyderen, vil jeg tage Oline med på indkøb. Hun havde “glemt”, at der er Halloweenfest på skolen i morgen aften. Adgangsbilletten er udklædning og hendes mor er fantasiløs her på falderebet. Jeg håber, at inspirationen indfinder sig i en pokkers fart, når først vi kommer ud af døren. Ellers må den unge dame jo blive hjemme og fremover huske at aflevere den type information i god tid.

Jeg har en lille overraskelse i ærmet, når hun – med garanti – kommer daskende, sidst på eftermiddagen, i den tro, at jeg står klar. Næste onsdag smutter vi til lægen, som skal stikke og prikke. Så kan hun lære det.