Køer på græs

I stedet for at tage mor med på planteskolen, insisterede hun på, at Kenneth og jeg tog afsted. Der var nærmest feststemning de 600 meter hen til planteskolen, for det er måneder siden, at vi har været udenfor matriklen på tomandshånd. Vi har lignet køer, som bliver sat på græs efter en lang vinter. Hvor er det i grunden latterligt, men sådan var det altså.

Vel ankommet opdagede jeg, at jeg havde taget kameraet med, men uden batteri, så Kenneth kørte hjem forbi, for at hente det. Vi skulle nemlig fouragere og det var ikke bare sådan at gøre, uden kamera.

Imens tog jeg en tur indenom alle de planter, som stod og lokkede lige indenfor indgangen. Der var nok at lade sig friste af, men jeg beherskede mig og tog endda en smut udenfor omkring stauderne uden at gøre andet, end minde mig selv om, at jeg gerne vil have flere høstanemoner og røllike i haven næste år.

Lyng var der i store mængder, men heldigvis ikke noget så smukt, som det jeg købte i går for en tier potten. Jeg følte mig rigtigt heldig, da jeg gik forbi det ellers store udvalg og ikke fandt noget, som tilnærmelsesvist lignede det, jeg allerede i formiddags havde plantet udenfor.

Jeg så til gengæld en havehortensia i lysegrøn, som var så smuk, så den skal hjem i min have og bo, men det blev ikke i dag. I dag skulle jeg have forsyninger af løgplanter til foråret og så skulle vi, som nævnt tidligere, fouragere på træsiden.

Planteskolen har et stort og bredt udvalg af træer og et personale, som ved hvad de taler om, så det er altid en fornøjelse, at bede om hjælp dernede.

Vi har naboer, som forrige år fældede et af deres kastanjetræer med det resultat, at de nu har frit udsyn til min terrasse. Det sidste bryder jeg mig ikke om. Jeg kan lide, at jeg har lommer i haven, hvor jeg er fuldstændigt uforstyrret og terrassen er en af dem.

Træet vi skal plante, skal erstatte det kastanjetræ, som naboen fældede. Vi kunne sagtens sætte et af vores egne kastanjetræer i skellet, men det ville være en smule kedeligt, når man nu endelig har chancen for at vælge med omhu.

Træet skal have spændende og interessant løv og skal, hvis vi skal have fornøjelse af det snart, være hurtigtvoksende. Vi så på flere forskellige og endte vist med at forelske os i en akacie, som havde smukt og levende løv. Jeg tror det ender med, at Kenneth må ned forbi og hente et af dem.

Eftermiddagen blev trukket lang, for det var dejligt at være en smut hjemmefra og hjemme igen, var der glade unger, en afslappet mor og nybrygget kaffe. Der er ikke meget mere at ønske sig i dag.