Plante smil og plante solskin

Jeg har altid ærteblomster i min have. Jeg ved de er blevet meget moderne og jeg forstår det, for de dufter vidunderligt og så er det allerbedste ved dem, at jo flere du klipper af – jo flere kommer der.

Ærteblomster har fulgt mig lige siden min barndom, hvor jeg fik foræret et lille havestykke af farfar, som bl.a. syntes, at ærteblomster var en god ide.

De duftede vidunderligt, groede med en overvældende kraft og gav masser af blomster, så at valget faldt på dem, var slet ikke så tosset. Jeg elskede, at jeg havde dyrket mine egne blomster og mor og farmor fik masser af buketter.

Siden har jeg altid haft den med undtagelse af nogle år i slut firserne, hvor de var stort set umulige at opdrive. Måske var de blevet umoderne, men i hvert fald måtte jeg undvære dem indtil de igen begyndte at stå på hylderne rundt omkring.

I forgårs lagde jeg nogle frø i vand. I dag skal de i jorden, for rådne skal de ikke. De skal helst indhylle terrassen i duft og blomster, så jeg skal vist i sving om et øjeblik.

Jeg får kaffegæst, så inden skal jeg lige nå at smide dem i noget jord, så de kan nå at slå rod, vokse og gøre sig klar, så de kan få en fornem plads ude i haven, når ellers foråret engang sætter ind for alvor.