Dagen er forsvundet mellem mine hænder. Jeg har været optaget. Fordybet i kompositioner, beskæringer og valg, som har været så godt som umulige at træffe. Jeg arbejder på et forslag til en bog for Søren Lauridsen, en fantastisk dygtig, dansk fotograf, som bl.a. rejser ud i verden, for at fange virkeligheden med sit kamera.
Denne bog rammer lige ned i et uforklarligt, men meget markant behov for at komme til Indien. Jeg har altid været stærkt tiltrukket af Indien, men uden at kunne give nogen forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan. Jeg har ikke mere tilknytning til Indien, end det kan grines ad, men ikke desto mindre har Indien altid kaldt på mig.
Jeg er ikke specielt romantisk anlagt, så jeg mine forventinger til landet er realistiske, men på trods af bevidstheden om fattigdom, korruption og barske menneskeskæbner er min fascination af landet aldrig aftaget.
Et af Sørens utallige billeder af livet, som det leves på gaden i Indien. Langt de fleste billeder emmer af dufte, farver og smukke mennesker, men jeg valgte alligevel dette billede, fordi det i sin enkelhed er så utroligt smukt.
Opgaven kom som en gave fra himlen. Appesinen, som skulle lande i min turban, kom i form af en forespørgsel på layout af en Coffee Table Book fyldt med Sørens smukke billeder af Indien. En drømmeopgave, vil jeg godt kalde den.
Jeg er gået i gang med bogen i dag. Jeg satte mig ned i formiddag og besluttede mig for, at jeg ville kigge billederne igennem. De er så smukke. Farveeksplosion på farveeksplosion. Sanserne er på overarbejde, når man får et kig gennem Sørens linse.
Jeg har fået frie hænder, så det handler om at sortere. Det handler om at vælge til og fra og det er vanvittig svært, for hvert eneste billede er sin egen side værd. Jeg kan slet ikke blive færdig med at kigge på de mange smukke fotos og jeg kan mærke, at et af mine livsmål må være, at få set Indien. Det kan ikke være anderledes, men i mellemtiden vil jeg lade mig opsluge af Sørens smukke billeder og ad den vej nyde, at udsigten til Indien ikke er længere væk, end et tryk med musen.
6 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Om igen!
17. april 2007 at 12:47[…] har spøgt herinde ved flere lejligheder, men den spøger fortsat, for det har vist sig, at formatet på bogen ikke var optimalt ifølge de […]
Liselotte
1. marts 2006 at 22:03Hvor pudsigt M :-)
Ja, det har formentligt været de billeder, som jeg nu sidder og arbejder med, han har taget dengang. Det er næsten (kun næsten) som at være der selv og Søren er et utroligt sødt menneske, som jeg skal prøve at huske, at hilse fra jer…
M
1. marts 2006 at 21:35Nu er jeg NØDT til at bryde ind igen! :) For det er noget af et sammentræf.. For tre år siden var min daværende kæreste og jeg ude at rejse. Nepal, Indien og Thailand nåede vi. På et hotel i Varanasi i Indien mødte vi.. Ja, Søren Lauridsen! Han arbejdede på det tidspunkt på Turen går til enten Indien eller Nepal, er ikke sikker. Og var samtidig ved at udgive en smuk fotobog om Nepal, som han var så venlig at give os et (prototype) eksemplar af :) Den gav os en masse dejligt at huske tilbage på, og på vores videre rejse brugte vi flere af hans anbefalinger mht. fx overnatning. Hils ham endeligt, måske husker han os? :) Jeg glemmer ham i hvert fald ikke!
Liselotte
1. marts 2006 at 19:07Jeg er stadig bare bjergtaget af billederne, som er enormt smukke. Jeg kan sidde og kigge på dem, mens jeg drømmer mig væk…
Ja Gitte – det er dejligt, at have fået sådan en opgave :-)
Gitte J.
1. marts 2006 at 17:48Sikke et stemningsfuldt billede, og hvor er det dejligt for dig du får en drømmeopgave. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat. God fornøjelse !!
AnnePanne
1. marts 2006 at 17:33Uh jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud af det.. så skal den bog vist ligge her på bordet foran mig – og lokke nogen med afsted igen… :)