Et godt job med en forstående chef er guld værd! Når der i den anden ende af telefonrøret sidder en person, som med chefens velsignelse bare kan sige: “Jamen du tager bare den tid – vi finder ud af at finde en afløser for dig…” gør det det unægteligt lidt nemmere…
Et sygehus er et stort og kringlet landskab, med satellitter som umuligt kan kommunikere indbyrdes om diverse indkaldelser, hvorfor jeg havde fået sammenfaldende tider til mine 2 undersøgelser i denne uge. Jeg måtte ringe og prøve at få den ene af tiderne lavet om og den slags er ikke altid lige nemt. Omstillingen var skam venligheden selv – endda efter vi havde talt sammen 4 gange i træk – begge med undren over hvorfor… I sidste ende lykkedes det og jeg fik snakket med Annette, sygeplejerske på omtalte afdeling.
Sygeplejerske: Nå, du vil gerne have lavet tiden om?
Mig: Ja, det er vanskeligt at være 2 steder på én gang…
Sygeplejerske: Ja det ved jeg altså ikke noget om!
Mig: Nej, men så kan jeg betro dig, at medmindre man lider af en meget solid skizofreni, er det på det nærmeste umuligt.
Sygeplejerske: Nu skal du ikke blive fræk!
Mig: Næ… men det var nu også bare et forsøg på at være morsom…
Sygeplejerske: Hmmm… Du kan få en tid i februar.
Mig: Det duer ikke! Jeg har en violet lilletå, som jeg ikke kan gå på…
Sygeplejerske: Ja det ved jeg altså ikke noget om!
Mig: Nej, men hvis tåen falder af, skal jeg sende den til dig i en fin gaveæske…
Sygeplejerske: Nå… rolig nu… der er nok en tid… vent lidt…
Behøver jeg sige, at jeg endte med en tid på torsdag?
11 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Jeg, en ynk… og dog…
4. februar 2006 at 19:14[…] Tålmodighed er nødvendigt, når man skal forcere de forhindringer kroppen ind imellem byder på. Jeg har jo været der én gang før, så denne gang går det vel også. Hellere dette end ikke at kunne gå en tur i snevejret, som lige nu ser ud til at etablere sig udenfor mit vindue. Den slags kan jo gøre glad… […]
Liselotte
17. december 2003 at 14:52Jeg gl?der mig allerede Zarina ;-)
Zarina
17. december 2003 at 03:14Hmm indersiden af hospitaler er kun “sjove” n?r man arbejder der. Men s? n?r jeg engang bliver gammels og arbejder i ambulatorie skal jeg nok v?re flink mod dig ;-)
Liselotte
16. december 2003 at 20:52Zarina… jeg har ABSOLUT ingen planer om at blive indlagt – det der med det indvendige af hospitaler har jeg ligesom pr?vet – og det kun ALT for meget…
De 3 f?rste ?r af ?ldstes liv, levede vi praktisk talt ude p? Hvidovre… TRIIIIIST ;-)
Zarina
16. december 2003 at 19:36Hehe… t?nker p? hvor mange i min klasse jeg ikke kunne t?nke mig at blive indlagt hos. Men jeg lover hvis du bliver indlagt hos mig skal jeg nok v?re lidt menneskelig og have et smil tilovers for dig ( selvom du er s? besv?rlig at du ikkekan v?re 2 steder p? en gang ;-) )
Liselotte
16. december 2003 at 10:13Hmmm…
Der er sikkert ikke krav om en vis portion humor, hvis man gerne vil v?re sygeplejerske, men en hj?lp ville det da have v?re… Hold da op en sur mokke ;-)
Zarina
16. december 2003 at 02:20Hmm sygeplejersker.. tsk tsk ;-)
Liselotte
15. december 2003 at 14:27Ja, sygehusets service-niveau er vel som de f?r midler til… ;-)
Egentlig synes jeg normalt, at de g?r det godt indenfor de rammer de f?r udstukket, men… En tid i februar erstatter jo ikke en tid i morgen tidlig, s? der m?tte hun alts? finde en anden l?sning, som l? f?r julen, som ikke skal ?del?gges af smerter og usikkerhed – det gider jeg alts? ikke!
Og ja Mojo… jeg juler for vildt – den slags skal til :-)
Anita
15. december 2003 at 13:15Hvad f…. er det for et sygehus i har….men godt at du fik den tid. M?rkeligt at man s?dan skal puste sig op for at f? sin vilje engang imellem
mojo
15. december 2003 at 12:15Nyt design igen igen. Du juler for h?rdt. Det kan jeg li?.
Puk
15. december 2003 at 11:26Du spurgte ikke, om der overhovedet er noget, hun ved noget om?
Jeg var blevet fuldst?ndig olm, hvis det var mig, hun havde talt s?dan til…