Det er ikke fordi jeg er forvænt med store køkkener. Det har jeg aldrig været. Jeg havde to år med et stort køkken, med masser af plads og skuffer og skabe i hobetal og ellers har jeg været nøjsom på den front.
Vores første fælles bolig var en lejlighed inde på Nørrebrogade. Der var det sædvanlige lille, aflange og smalle køkken, som godt nok rummede det nødvendige, men ikke gav plads til de store udfoldelser. Jeg klarede mig fint og man kan godt bage og kokkerere på et hjørne af et bord, hvis man vil.
Bagefter flyttede vi til et lille gammelt hus i Brønshøj, som var utroligt charmerende, men havde et køkken, som var installeret i 1927 og stort set ikke var ændret siden. Bordpladen var monteret i noget, som næsten lignede knæhøjde og der fandtes intet moderne. Det vildeste det køkken kunne byde på, var et gaskomfur fra 60’erne, som hurtigt blev udskiftet med noget mere tidssvarende. Resten af køkkenet skrottede vi også, for i stedet selv at bygge et af gamle afsyrede låger, skuffer og gasbeton. Yndigt og hyggeligt blev det, men aldrig stort. Med god vilje fungerede det upåklageligt.
Så kom tiden til mit store køkken med masser af skabe. Vi flyttede til en stor 60’er villa med masser af plads i køkkenet og der blev bagt, syltet og kokkereret til den store guldmedalje. Mine unger sad ved spisebordet imens – ja, der var “spiseplads”, og vi hyggede os mange timer derude. Jeg nød pladsen og brugte store armbevægelser. Jeg havde sokkelskuffer og grydekarrusel.
Så flyttede vi til jylland. Ind på en gammel gård, hvor der engang i de sene 70’ere var monteret et hvidt køkken, som var mere end træt. Det gik jo ikke, men ikke om jeg ville have et standardkøkken, så derfor fik far en bestilling. Tappede skuffer, specialmål og ønsket om noget der kunne ligne vores “genbrugskøkken” fra det første hus blev sendt i hans retning, mens vi væltede vægge og mente, at det ikke var noget problem at undvære bordplads og karruseller, bestikskuffe og indbygget affaldsstativ. Det blev hyggeligt og jeg har været glad for det. Jeg er vant til at klare mig på lidt plads, så med hiv og sving er det også gået fint i dette køkken.
Nu er jeg vokset fra skuffer, som mangler fornuftige indretninger, skabe, som ikke rummer nok og hjemmelavede skuffeudtræk, som ikke glider. Jeg vil have glideskinner, karrusel og sokkelskuffer.
Jeg får ikke et større køkken, men jeg får et bedre. Jeg glæder mig, men det er alligevel lidt vemodigt at sige farvel…
12 kommentarer
Liselotte
10. januar 2006 at 14:03Ja, jeg er jo 20 år ældre, men tilsyneladende knapt så klog som du fr. Møller, for jeg mener bestemt, at vi får glæde af den karrusel, som tilbyder mig orden i stedet for uudnyttet hjørneskab, som er aldeles umuligt at gøre rent medmindre man kravler ind i det.
Jeg vil nu, fordi jeg er mange års erfaringer rigere, glæde mig til et velfungerende køkken, som er rengøringsvenligt, praktisk indrettet og ikke det mindste institutionsagtigt. Den slags har meget lidt at gøre med køkkenet, men meget mere at gøre med sjælen i et hjem… tror jeg ;-)
Vibeke – kagerne bliver ikke fortæret alene af vores familie, men meget ofte foræret væk også. Nu er der dog knapt så meget, som finder vej over hækken til min nabo Leo ;-)
Vibeke
10. januar 2006 at 10:22Jeg ønsker go’ tur i karrusellen!
Rengøring bag karrusellen er altså ikke så slemt – fugtig karklud monteret på grydeske – den går “Rent hjem”.
Jeg er mest imponeret over alle de kager I kan spise…..:o)
Fr. Møller
10. januar 2006 at 03:22Du har netop skrottet det køkken, jeg ønsker mig, fordi det i den grad ville mathce min øvrige boligindretning… Her er jo for pokker massiv, ludbehandlet fyr over næsten hele linjen – jeg elsker det ;-).
For efterhånden tyve år siden (!) stod jeg dér med et gammelt hus med et ubrugeligt køkken… Fik lov at indrette mit eget – næsten – frit. Næsten, fordi Invitas ludbehandlede franske landlige luksus simpelthen var for ekstravagant. Det ville være løbet i en 1oo K. Hvilket man i dag glad og gerne ofrer på et køkken. Til sammenligning kostede IKEA eller Kvik dengang omkring fem . Og så også ud derefter. Mit kompromis blev en JKE-ting – 40.000 – inklusive kogeplader, ovn, emhætte, vask og armatur… Det var temmelig mange penge – dengang *G*.
Jeg kune dog let være kommet af med endnu mere, hvis jeg var røget på gyngerne og karrusellerne (mnemoteknik – to r’r – et s- for det fiiiser rrrrrunndt og rrrrunndt *G*). Men selv som 22-årig kunne jeg snildt se, at sådan en trådkarrusel kun udnytter skabspladsen højst 2/3. Og vidste, at en dag ville der notorisk falde en latterlig platicdims ned bag karrusellen.
Det er selvfølgelig for sent nu :-). Men i og med, at jeres køkken ikke bliver større, får I ikke megen glæde af den karussel – bare bøvlet med at afmontere den, når der skal gøres rent i skabene…
Og nåja, så fatter jeg ikke, at nogen ofrer noget, der har liv og sjæl for IKEAS institutionslignende løsninger…
Sofie
9. januar 2006 at 18:04Det er ikke ret lang tid siden, jeg tog afsked med mit gamle slidte – men højt elskede – køkken. Men tro mig; lykken er karusseller..og skabe og skuffer, der ikke har deres egen vilje.
Glæder mig til at høre mere om livet i dit nye køkken :-)
Liselotte
9. januar 2006 at 17:43Åh ja… :-)
Pedrsn
9. januar 2006 at 17:35HerresmartSmart.. og en 150.000 kr. “rigere”.. På den fede måde..
Liselotte
9. januar 2006 at 17:23Ja, smart må man jo gerne være engang imellem ;-)
Pedrsn
9. januar 2006 at 17:13Ja jeg har også sværget til Ikea´s køkkener..
NETOP af samme årsag.. at om 5.. måske mere hen ad 10 år.. så kan man med god samvittighed skifte hele skidtet ud.. og så får man ovenikøbet et lækkert og brugbart køkken…
Slagt en hellig ko… » Pyha…
9. januar 2006 at 16:20[…] Ja, der ser unægteligt lidt trist ud herhjemme lige nu, men det skrider fremad. Køkkenet er næsten pillet ned og dernæst venter så klargøring af væggene, inden vi kan påbegynde montering af det nye køkken. Det støver endnu ikke, som vi havde frygtet. Det går stille og roligt og der har ikke været ubehagelige overraskelser – altså udover nedtagningen af overskabene, som nær havde trukket det meste af en væg med. De var sat mere end almindeligt godt fast. […]
Bente
9. januar 2006 at 12:42ps. Når arveonklen stadig lever altså – ! Eksisterer der præfabrikerede, flotte, gedigne, enkle køkkener, eller ringer man til den lokale snedker ?
Liselotte
9. januar 2006 at 12:25Tja… vi har bestilt et komplet køkken i IKEA, for om 5 eller 10 år, er vi trætte af det og vil gerne skifte ud igen, så vi satser og tror på, at de har husket alle skruerne og så har vi ikke givet mere for det, end vi uden dårlig samvittighed kan skifte hele skidtet ;-)
Jeg har ladet manden i huset bestemme suverænt, så det bliver spændende at se det, når det er færdigt. Han har valgt eg og ask og skal jeg være ærlig, ser det faktisk pænt ud… indtil videre ;-)
Bente
9. januar 2006 at 12:19Jamen hvor finder man så karrusel og alt det andet funktionelle, når man nu ikke vil have hvidt laminat og stål ??