Engang for efterhånden mange år siden, efter endt studentereksamen, besluttede Helle og jeg, at vi ville tage på vores første udenlandsrejse uden forældre.
Vi skulle tjene penge, så det endte med en tjans ved kassen i Bilka i forsommeren ’82. Her sad vi dag efter dag, for at få tjent tilstrækkeligt til, at vi kunne rejse til Spanien. Ned til sommer, varme, sol og langstrakte strande. Det var det vi drømte om, mens vi stabilt fik flyttet flere tons varer forbi kasseapparatet ude i Skalborg.
Da pengene var hjemme, sagde vi begge op i en pokkers fart, for ikke om vi ville sidde ved de kasser længere end højst nødvendigt. Vi havde planer.
Allerførst skulle vi til Spanien. Vi fløj derned. Vi efterlod 2 bekymrede mødre hjemme i Aalborg og satte kursen mod det farlige Syden, hvor alt kunne ske, men vi var jo fornuftige piger, så i virkeligheden var der ingen grund til bekymring. Vi skulle nok klare os.
Vi klarede os også. Vældig fint endda. Helle formåede at holde den meget insisterende spanske tjener på afstand, om end det krævede metoder vi ikke omtaler her. Jeg syntes det var imponerende at se, hvordan hun fægtede sig igennem nætter på det lokale diskotek, belejret af sin elskovssyge tilbeder, men den slags håndterede hun i roligt tempo.
Til gengæld var hotellet også invaderet af en flok støjende københavnere, som til fulde levede op til alle vores iboende fordomme. De fyldte stort set hele hotellet og selskabet var vel ikke på meget mere end 16 gæster, men forargede var vi altså. Det blev kun værre.
En nat kunne vi ikke sove, fordi der blev dyrket intens intim fysisk kontakt lige nedenfor vores vinduer gennem flere timer (imponerende arbejde dér Stig) og uagtet, at vi smed diverse løsøre ned fra 2. og også ind imellem var heldige at ramme synderne, så havde det absolut ingen effekt. Vi måtte passivt lytte på sidelinien indtil det friske par var mætte, hvilket altså tog temmelig lang tid.
Nu var bunden ligesom nået, syntes vi, så da en af de absolut underligste af flokken, en ufattelig bøsset og ekstremt forfængelig fyr (rød urrem og røde sko, grøn urrem og grønne sko og lad os alle huske, at skifte flere gange om dagen�), henvendte sig, blev han blæst baglæns gennem lokalet. Han opgav ikke uden videre. Han ville nu gerne den kontakt og fordi han var så stædig, fik han til sidst tøet de to stramme nordjyder så meget op, at han kunne få spurgt, om ikke han kunne mødes med os på stranden næste dag.
I første omgang nægtede vi, men han insisterede og blev ved. Til sidst gav vi os, angav et cirka tidspunkt og fortalte hvor vi normalt lå nede på stranden. Så lod han os endelig i fred, så vi kunne skrige af grin over hans totalt bøssede måde at gøre alting på. Vi skreg af grin over hans trang til konstant at skifte tøj, hans behov for at tjekke udseende i hver eneste glasflade der fandtes på hotellet og hans tåbelige, men meget søde tilgang til sådan et par gimper som os.
Næste dag havde vi glemt, at vi modvilligt havde indgået aftale med ham om at mødes på stranden. Vi lå og solede os, da jeg ude i horisonten fik øje på en totalt latterlig bøsse, som nærmest smådansede hen ad stranden iført små leopardmønstrede tangatrusser, mens han undersøgende spejdede langs rækkerne af danskerblege kroppe. Vi grinede af ham, men jeg skal love for at smilene stivnede, da vi opdagede, at det var ham tossen fra aftenen før og det eneste han var på udkig efter, var os.
Resten er historie, for det var min mand, som havde hældt sin smækre krop i leopardtangaen. Bøsse var han ikke og i stedet opdagede vi, at københavnere slet ikke var så ringe selskab, som vi troede.
I dag skal vi være sammen med Helle og hendes familie. Det sker alt for sjældent og vi glæder os.
PS – jeg synes det er noget totalt i orden hår jeg har på billederne. Så er det på plads!
18 kommentarer
Hvem strikker ikke en vest? af Slagt en hellig ko
14. oktober 2019 at 21:36[…] Da jeg mødte Kenneth som 18-årig, var slipoveren in. Jeg er endda fotograferet med slipover på selv samme ferie. Lysegul og i uld. Godt valg til en hed aften på Costa del Sol, ikke sandt? […]
Slagt en hellig ko… » Fire ting
17. marts 2006 at 18:28[…] Costa del Sol – et frygteligt sted, men jeg hjembragte et styk lækkert og intelligent mandfolk og derfor fortjener skidtet en plads i min historie. Toscana – smukt, åndeløst smukt og for altid ætset ind i min hukommelse. Amsterdam – skulle jeg vælge et andet sted, udenfor Danmark, at bo, skulle det være i Amsterdam. Jeg kan lide atmosfæren, menneskene og det frisind, som præger byen. Jeg kan lide, at den er storby, men ikke større end jeg føler mig helt hjemme i den. Jeg kan lide, at den er farverig, åben og har hjerte. Jeg kan bare rigtigt godt lide den. Basta. Provence – om og om igen. Jeg bliver aldrig færdig med at udforske det stykke af Europa og en flis af mit hjerte er parkeret dernede for altid. Jeg tager af sted igen denne sommer om alting vil… […]
Liselotte
24. september 2005 at 21:50?h ja, Heidi, du har jo virkelig ret. Man skal ikke d?mme en bog efter omslaget – det er sandt :-)
Ja Gitte – helt k?nne var vi vist i grunden ikke ;-)
Gitte
24. september 2005 at 19:00Ja, s? er du ogs? blevet ramt af nostalgi, og hvor er der vidunderligt at man kan grine af sig selv og den tid der var, lol.
Tiden f?r, hvor tingene skulle afstemmes i farve, skulle han ligne en der havde h?rdt arbejde, med oversitz sm?kbukser og beskyttelssko, det var nok det sjoveste, vi dengang hvade set. Men vi har jo heller ikke set drengen i leopartbadetrusser. lol, :)
Heidi
24. september 2005 at 13:14Jaaahh… man skal ikke s?dan d?mme bogen ud fra dens omslag! En fyrig leopard fandt vej gennem den hektiske jungel, og nedlagde til sidst sit bytte i grande stil.
Men han m? i den grad have haft sin personlighed og i s?rdeleshed sit snakket?j med sig, for at vende en st?dig nordjydes holdning til det helt modsatte – vi ved alle hvilken kraftanstrengelse det er ;-)
Lo
24. september 2005 at 11:41Bestem jo. Og er der ikke en anledning, m? man skabe en. Alt for at bruge B-ordet.
Det er godt nok et af de sjoveste ord l?nge. Badetrusse….
Lo
Liselotte
24. september 2005 at 11:32?h ja… man m? vel h?ne bare lidt, n?r der er en anledning, ikke… ;-)
Lo
24. september 2005 at 11:31Badetrusse??? HAHAHA.
Den stj?ler jeg og truer fremover n?r jeg vil have min vilje: Hvis du ikke makker ret bruger jeg B-ordet om dit badet?j.
HAHA.
Lo
Liselotte
24. september 2005 at 11:27Han syntes da, at hans leopardplettede badetrusse var um?deligt l?kker. Ingen tvivl om det. Kun uenighed… ;-)
Lo
24. september 2005 at 11:09haha, mon ikke manden din syntes at hans tangaer var lige s? totalt l?kre som du syn’s om dit h?r? Ingen tvivl der: Totalt i orden h?r ;-)
Lo
Liselotte
24. september 2005 at 10:25TOTALT l?kkert h?r for?vrigt. Bare for lige at s?tte det p? plads endnu en gang! ;-)
Liselotte
24. september 2005 at 10:25Tja… jeg ved ikke hvor mange, som stadig 20 ?r efter (23 mere pr?cist) har den samme k?reste, men det er ikke mange i min omgangskreds. Alligevel er vi nogle stykker og bl.a. Helle, som vi skal bes?ge i dag, m?dte “sit livs udk?rne” kort tid efter vi kom hjem fra den omtalte ferie – og det er s?m?nd ham vi ogs? skal bes?ge senere i dag, s? det… :-)
Kimpotator
24. september 2005 at 10:02Ekstremt nuttet. Damn, hvor mange mon der har sin ungdoms k?rlighed ca. 20 ?r efter?
L?kkert h?r, totalt 50’er eller noget :-))
Liselotte
24. september 2005 at 09:19N?… de leopardplettede m?tte jeg (indskr?nket som jeg er) insistere p? blev skiftet ud med noget mindre… ?hhh… opsigtsv?kkende ;-)
Pernille
24. september 2005 at 09:18?h nej, Liselotte *lol* Der dannes jo billeder for mit indre blik…
Har han stadig disse leopardm?nstrede?? Synes ikke vi s? dem under vores bes?g i den ikke-eksisterende by Gu(g)?!
Anita
24. september 2005 at 09:17Jeg VIDSTE bare det var Kenneth da du f?rste gang skrev noget med ‘b?sset’ ;-D
Tak for historien, endnu en gang. Har jo f?et forn?jelsen af den f?r og ovenik?bet IRL med mimik, skraldgrin og en ‘Kentex’ der bare brummede nede fra puterstuen *GG*
I er sgu herlige. Hav en rigtig god dag Liselotte og hils endelig leoparden ;o)
Liselotte
24. september 2005 at 09:16Det gav bonus ;-)
Betty
24. september 2005 at 09:15Tak for historien med fine illustrationer til :-) Det var s?reme godt, du var i stand til at se igennem hans facade af leopardprikkede tanga’er – det viser bare, at man altid skal v?re ?ben for nye indtryk. *g*