En halvdød formiddag i København, sad jeg i stuen med tv’et kørende i baggrunden, da jeg pludselig blev opmærksom på en stemme, som kunne vække mig. Den gjorde mig glad og let om hjertet og søster lystig blev tilkaldt for at afdække det åbenbart indlysende, at det var Falden Rysgaard jeg sad og lyttede til.
Det er muligvis fordi jeg normalt sidder tilbagelænet i Ålborg, at jeg aldrig nogensinde har hørt om dem. Det er sandsynligvis fordi det er et par lesbiske kvinder, søster lystig havde hørt om dem. Ligegyldigt var det i hvert fald, for de er ganske enkelt fantastiske og jeg MÅTTE eje pladen, hvilket skulle vise sig at være et utopisk ønske.
Ingen pladebutikker i København og omegn havde den og undskyldningen, når de ALDRIG NOGENSINDE havde hørt om fruerne, var at det måtte være en helt ny udgivelse. Det er det sikkert, men det gør den bestemt ikke ringere, så jeg tog mig sammen… og fandt dem her.
Nu er de indkøbt sammen med seneste fra HUSH. Jeg kan næsten ikke vente…
1 kommentar
Slagt en hellig ko… » Pakkeposten var her…
9. februar 2006 at 22:18[…] Mine plader er kommet. Jeg kan varmt anbefale begge to, hvad det så er værd, for det handler jo dybest set om hvad man kan holde ud at lytte til. Jeg er i hvert fald vild med dem. De er smukke, underfundige og med dejlige kvindestemmer, som behager… mig… […]