Islandsk uld altid, hvis du spørger mig. Jeg elsker den rustikke, slidstærke lammeuld. Jeg strikker af den året rundt og jeg skeler ikke til årstid, når jeg bærer det. Trænger jeg til varme, tager jeg gerne en af mine cardigans, strikket i Lettlopi, på.
Derfor er det heller ikke svært at vælge garn til den smukke Pelica af Rosa Pomar. Vesten har en strikkefasthed på 18 m, så det passer perfekt med den karamelfarvede Lettlopi, jeg havde liggende.
Jeg strikker Pelica i kort version, fordi jeg gerne vil kunne bære den med mine kjoler.
Den kan strikkes længere, hvis jeg finder ud af, at gør en positiv forskel, men umiddelbart er jeg nok mest stemt for den korte.
Konstruktionen på vesten gør, at den er underholdende strik. Den kræver fokus og jeg elsker, at den er konstrueret med smukke i-cords på kanter og søm.
Jeg strikker en str. 5 og jeg regner med, at jeg kan klare mig med relativt lidt uld, men det må tiden vise. Jeg er kun ved det andet forstykke og så skal det hele på én pind og strikkes samlet det sidste stykke.
Barley eller byg
Jeg havde garn liggende herhjemme til en Felix Cardigan, men jeg havde strikket og trævlet op to gange, da jeg endelig indså, at det nok ikke skulle være. Ikke fordi det ikke er perfekt uld til den model, men måske bare fordi, jeg ikke ønskede mig den stærkt nok.
Nu forvandler jeg noget af det til en Pelica i den smukke farve Barley. En varm beige er ny for mig, men jeg kan godt se, at de toner klæder mig. Jeg har bare aldrig brugt dem tidligere.
Jeg nyder forårssolen
Jeg nyder, at solen skinner ind af vinduerne. Den kaster smukke skygger og jeg har lige skiftet planterne ud med noget, der tåler de sydvestvendte vinduer her i stuen.
Om vinteren trives de fleste af mine stueplanter, men så snart forårssolen titter frem, begynder de at vise tegn på alt for meget sol. Svedne blade og triste planter kræver handling, så nu er de kommet på sommerophold mod nord. Så kan de få en revival til efteråret. Indtil da er der nu varme- og soltolerante vækster i vinduerne.
En af mine bedste investeringer
At betale en vinduespudser for at pudse alle vinduer udvendigt en gang om måneden er en af mine bedste investeringer. Jeg ville aldrig selv få det gjort, for det kræver stiger og mandsmod. Jeg har da begge dele, bilder jeg mig ind, men besværet ville gøre, at det kun skete alt for sjældent.
Nu er ruderne rene, og at bo ved havnen giver lidt ekstra udsatte ruder, så det er så dejligt, at jeg ikke skal tænke på andet end at huske at betale regningen. Resten klarer den dygtige vinduespudser og jeg er ikke andet end meget tilfreds med hans indsats.
De små mennesker
I aften skal jeg spise hos Oline. Kenneth har fødselsdag og det skal fejres derovre, så de små også kan være med.
Det bliver dejligt at se dem allesammen, så jeg glæder mig, mens jeg prøver at samle energi til at gå i vaskekælderen. Jeg gider ikke, men jeg er vist nødt til det …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.