0

Hjemmearbejdsdag

Torsdag er hjemmearbejdsdag, så jeg sidder ved spisebordet og arbejder, da solen pludselig finder vej og giver forårsfornemmelser. Lyset giver glæde indeni. Lyset minder mig om, at jeg skal have pudset vinduerne. Lyset giver energi og gør det lettere at få arbejde fra hånden. Lyset er velkommen.

Jeg arbejder med teknik. Jeg arbejder med forskellige administrative opgaver. Jeg arbejder med billeder og strikkeprøver. En blandet landhandel, kan man vel kalde det, men det passer mig fint, at jeg kan mikse.

Jeg nyder, at jeg har muligheden for at arbejde hjemmefra ind imellem. Det gør morgenerne langsomme og det elsker jeg. Jeg bestemmer selv, hvornår arbejdsdagen begynder og eftersom jeg er en tidlig starter, er jeg allerede her midt formiddag tæt på at have nået det, jeg gerne ville.

Torsdag er hjemmearbejdsdag, så jeg sidder ved spisebordet og arbejder, da solen pludselig finder vej og giver forårsfornemmelser.

En permanent forstuvet hjerne

Jeg plejer at sige, at jeg har en permanent forstuvet hjerne efter nogle livsafsnit med alvorlig stresspåvirkning. Jeg arbejder godt i stilhed. Jeg arbejder endnu bedre, når jeg ikke afbrydes. Jeg har en stress-skade, som gør mig meget lydfølsom og afbrydelser kan min hjerne dårligt håndtere. Det er så svært for mig, at finde tilbage i flow, så at kunne arbejde koncentreret er en gave for en som mig.

Jeg får noget fra hånden, når jeg får lov. Det pusterum med en hjemmearbejdsdag gør, at jeg har “råd til” at lade mig afbryde ,og derfor bare kan nyde at være på arbejde i selskab med alle de dejlige mennesker, jeg ellers har min dagligdag sammen med.

Torsdag er hjemmearbejdsdag, så jeg sidder ved spisebordet og arbejder, da solen pludselig finder vej og giver forårsfornemmelser.
Torsdag er hjemmearbejdsdag, så jeg sidder ved spisebordet og arbejder, da solen pludselig finder vej og giver forårsfornemmelser.

Jeg husker at strikke

Jeg har ikke glemt at strikke, men jeg glemmer helt at dokumentere det. Jeg strikker hele tiden. Intet er forandret på den front. Det er mit værktøj mod indre uro og tidlige stresssymptomer. Strik mellem hænderne beroliger mig nervesystem.

Trøje med bådhals
Trøje med bådhals

Til store og små

Jeg strikker altid. Jeg strikker til store og små og hele tiden er der færdige projekter og opstart på nye, men tiden løber. Jeg glemmer at dokumentere og jeg ærgrer mig altid over det.

Jeg savner at kunne se, hvad jeg får strikket. Jeg savner at kunne kigge tilbage og se, hvilken størrelse, jeg strikkede. Jeg vil gerne kunne se f.eks. garnvalg og modifikationer, men jeg glemmer at skrive det ned. Jeg glemmer, at tage billeder. Jeg glemmer at notere undervejs. Jeg strikker bare.

Trøje med bådhals

Trøje med bådhals gange to

Jeg strikker til mig selv. Jeg strikker til Elias og Sienna. Jeg elsker det og jeg elsker at se det hele i brug. Jeg strikker normalt ikke to ens sweatre, men her har jeg gjort det, fordi jeg er så vild med Anne Ventzels fine Trøje med bådhals fra bogen Nordisk Strejf. Den klæder de små så godt.

Jeg har strikket i små rester af tynd uld – en del af det er Højlandsuld eller Softwool. Resultatet er så fint, hvis du spørger mig.

Nu er jeg klar med de to sweatre og der kan startes nyt op, men jeg har da også lige i denne uge strikket et Sophie Scarf og et Sorgenfri Tørklæde af indiblomst, som begge indgår i forretningens udstilling, så der er plads til både fritids- og arbejdsrelateret strik.

Jeg burde dokumentere …

Torsdag er hjemmearbejdsdag, så jeg sidder ved spisebordet og arbejder, da solen pludselig finder vej og giver forårsfornemmelser.

Højtlæsning

På spisebordet ligger en fin lille samling af børnebøger. De venter på, at Elias og Sienna kommer sammen med mor lidt senere i dag. De kommer og spiser med og så glæder jeg mig til at introducere de små for de nye bøger, der skal indgå i vores omfangsrige samling af børnebøger.

Jeg har altid læst for mine børn. Oline og Alexander voksede op med højtlæsning hver aften inden sengetid. Nu gentager jeg med børnebørnene og de har nået en alder nu, hvor de begge elsker det. Sienna har altid knuselsket bøger og har hele tiden holdt meget af at læse sammen med en voksen. Elias overraskede mig forleden ved at sidde helt stille og lytte til Emil fra Lønneberg i noget, der for ham var lang tid. Han var meget optaget af historierne, så det skal vi dyrke meget mere.

Jeg synes højtlæsning er genialt til at give og udvikle sprog. Jeg kan se, at mine små mennesker er sprogligt begavet, som deres mor er det, og de har begge en sprogforståelse, der ligger langt over deres alder. Jeg tror på, at det handler om, at vi hele tiden fodrer dem og gør dem nysgerrige og det vil jeg gerne være en del af. Derfor glæder jeg mig til, at vi skal udforske de nye bøger.

I dag er en god dag. En hjemmearbejdsdag.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide