Travle dage præger tiden lige nu, så jeg løber stærkt til hverdag og ofte også i weekenderne. Der er nok at nå og der er små mennesker, som også skal have deres plads i mit hverdagsliv. Selvfølgelig. Jeg elsker hvert øjeblik i selskab med dem, så plads er der altid.
Vi har lige fejret fødselsdage. I flertal. Først min svoger, som bor lige ovre på den anden side af fjorden nu. Så undertegnede og til sidst, som rosinen i pølseenden, Sienna, som blev hele to år. Noget, der er meget vigtigt for hende.
Hun taler som et vandfald. Hun skiftevis elsker og irriteres på storebror Elias. Hun indtager verden med en iboende overbevisning om egen berettigelse og vi husker at bekræfte hende i den, for hun skal bare tage sin plads. Hun er et lille livsstykke og en tro kopi af hendes mor. Vild, utæmmet og dårende dejlig.
Weekend hos far
Som noget nyt skal vi alle vænne os til, at børnene fordeler dagene hos henholdsvis Oline og Mikael. Det er anderledes, men det giver også nogle weekender, hvor der ikke kommer små mennesker forbi og banker på ruden. Hvor ingen overnattende små stemmer vækker mig om morgenen. Hvor små kys og sjove lege er en mangelvare, og hvor min længsel efter dem vokser sig stærkere dag for dag.
I de weekender kan der i stedet ryddes op, vaskes i bund og koges æblegrød. Det sidste gør jeg i dag.
Jeg rydder også op
Alle mine strikprojekter har i en tid hobet sig op ved siden af sofaen. I bunkevis lå de og gloede bebrejdende på mig, når jeg satte mig til rette med det foretrukne håndarbejde.
Jeg har haft lidt opslagssyge og derfor ligger der temmelig mange igangværende projekter. Mange er blevet parkeret, fordi jeg har travlt med at strikke sweatre, vanter og huer til vuggestue- og børnehavebørnene. Praktiske stykker strik, som vækker lykke og bruges flittigt, så de er absolut relevante. De resulterer bare i en del efterladte idéer, som nu er evalueret et for et.
De bedste er gemt. Der, hvor jeg kunne mærke, at her kommer jeg ikke i mål, er garnet vundet op i nøgler og klar til endnu en omgang – måske som flere små sweatre. Alt andet er prioriteret og lagt frem, så det er let at tage fat i.
Jeg drikker te og strikker
Mens duften af æblegrød breder sig i stuerne, sidder jeg og strikker, reparerer strik, hvor der er revet huller i og syr løsrevne knapper på igen.
Jeg sidder og overvejer, om jeg orker at gå i kælderen og kigge efter de papirstjerner, jeg har i vinduerne op mod jul. Måske det skal vente til næste weekend. Energien er så beskeden efter jeg var syg i næsten tre uger, at jeg stadig må prioritere den.
Jeg gør mig umage i tiden for at passe på mig selv. Gøre ting, jeg holder af og i mit tempo. Jeg sparer på kræfterne. Prioriterer min tid, så den ikke går med at sidde og surfe på de sociale medier. Jeg har brugt ALT for meget tid på det. Nu har jeg gjort det til en vane, at jeg lægger telefonen væk.
Jeg får malet akvarel. Jeg får skrevet i hånden, som jeg holder af. Jeg får lyttet til gode bøger og interessante podcast. Jeg fører gode samtaler. Jeg laver dejlig mad. Jeg bager brød og jeg sylter. Jeg strikker. Selvfølgelig.
Jeg får til gengæld ikke fotograferet så meget for øjeblikket og det tror jeg, at jeg snart skal tage fat i igen, men kommer tid, kommer råd. Ikke flere selvforskyldte travle dage, tak.
Julemarkedernes tid
I sidste weekend holdt min svoger fødselsdag. Vi spiste brunch på vores lokale restaurant; Davinci, og efter at have fyldt maverne med alskens gode sager, besluttede vi os for at tage på julemarked.
Vi endte på Fru Hansens Julemarked i Drastrup. Børnene havde en fest – ja, de var med, for nok er Jan min svoger, men børnene kalder ham onkel og sådan skal det være. Der var meget at kigge på, meget at smage og mange ting at fristes af.
Elias fandt hurtigt nogle store slikkepinde til Sienna og sig selv. Han ved godt, hvem han skal spørge om lov, så mine lommer var slunkne, da vi forlod stedet, men der havde nu alligevel også været råd til, at jeg fik et lille minde med hjem.
Nu drikker jeg te af min nye kop, mens jeg mindes en herlig søndag sammen med de fleste af dem, jeg elsker.
Jeg er et heldigt og meget taknemmeligt menneske.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Catarina
24. november 2024 at 14:09Ja, det lyder som om dagene er blevet fyldt med både mange gode mennesker og spændende projekter. Hvor er det dejligt, at der er tid til det hele – og også lidt tid til at slappe af.
Rigtig god søndag til dig og dine Liselotte.
Liselotte
24. november 2024 at 14:34Tusinde tak og i lige måde. Vi skal passe på os, skal vi :-)