Jeg valgte at passe mine to små yndlingsmennesker for tre uger siden. De var ramt af en ondsindet virus, men vi var nu alle overbeviste om, at det sikkert var en af de vira, vi allerede havde været eksponeret for mange gange. Derfor ville jeg naturligvis klare frisag. Som om …
Jeg har været syg i mere end to uger. Virkelig syg. Sengeliggende en stor del af tiden. Ikke mange sure sild værd. Bare syg og siden meget, meget træt. Udmattet nærmest.
Jeg har ikke været på arbejde i fjorten dage. Jeg har været ude i luften to gange den sidste uge og hver gang har jeg efter kort tid været så udmattet, at jeg har måttet hjem i seng igen. Jeg sover. Hele tiden. Mine kræfter er små, men sådan er det så.
De to små er også stadig med resthoste og løbenæse. Efter mere end tre uger.
Det må siges at være noget af en virus, der ramte os.
Nu er jeg endelig i gang igen
Jeg har været på arbejde. Ikke at jeg kan prale af at have klaret det ret solidt eller godt, men jeg var afsted.
Halvvejs var jeg så træt, at jeg nær var faldet i søvn ved mit skrivebord. Så hjalp det at gå en lille tur, trække lidt frisk luft og så vende tilbage til noget af det lette arbejde. Ikke noget, som kræver koncentration, for min hjerne er for øjeblikket erstattet af en tyk, træg havregrød. Sådan føles det i hvert fald. Der er ikke meget at hente på den front. Mine tanker er træge og min energi lav og sparsom, men det går altså fremad. Bare alt for langsomt, hvis du spørger mig.
Vildmosen set fra et varmt bilsæde
I sidste weekend havde jeg chauffør, som gerne ville køre tur med en slap og kedelig Liselotte. Det hjalp på humøret at mærke, at der er en verden udenfor sygesengen, for det var efterhånden svært at tro på og Vildmosen er skøn på sådan en oktoberdag med sol og blå himmel.
Jeg sov på en del af turen og hjemad var jeg virkelig kedeligt selskab, for jeg kunne næsten ikke holde øjnene åbne, men ude var jeg og det var skønt.
De små til overnatning
I weekenden havde vi debut på to til overnatning. Begge de små var her til saftevandsbar, aftenmadsbuffet og overnatning og det gik bare fuldstændig fantastisk.
De hyggede sig. De grinte og lavede spas. De legede og vi læste masser af bøger. De sov hele natten og de valgte begge at få rundstykker fra bageren søndag morgen. Vi havde en fest.
Alt er godt. Nu skal jeg bare lige have de sidste kræfter tilbage. Tak.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
7 kommentarer
Lene
17. november 2024 at 17:25Håber I alle er mere ovenpå nu. Det var godt nok en hård omgang.
Helle Jørgensen
6. november 2024 at 11:03Øv for en omgang. Håber i alle snart er raske og friske igen <3
Liselotte
6. november 2024 at 12:00Vi er på vej til at blive raske igen, men vi hoster og sprutter stadig alle sammen :-)
Inge Merethe Sørensen
5. november 2024 at 21:54Det ganske vidunderlige “ bedsteliv” med hvad dermed følger .. rigtig god bedring
Liselotte
6. november 2024 at 11:59Det må jeg sige ja til. De smitter, de små ;-)
lisbet kok
5. november 2024 at 21:24Øv det lyder helt vildt hårdt, men skønt med de små
Liselotte
6. november 2024 at 11:59Det har været så opslidende og jeg er ikke god til at være syg, så jeg har været så ærgerlig over at spilde tiden ;-)