Friske figner vokser overalt på grunden omkring huset, vi boede i denne sommer. Smukke, store og med masser af moden frugt, tiltrak træerne sig hurtigt vores opmærksomhed, da vi var der sidst for to år siden.
Denne gang var det den første tidlige morgen, jeg gik ud for at se, om de var modne og klar til ostemadder og salater. Det var de. Jeg tog en enkelt med ind og så enedes jeg med Elias og Sienna om, at vi skulle ud at plukke lidt sammen.
Et af træerne stod på gavlen af den gamle lade, vi boede i selskab med. Det gav masser af figner og det kappedes med træet i den anden ende af grunden om at levere de bedste figner.
Midt foran huset stod også et ferskentræ. Børnene ville gerne plukke dem også, så sådan blev det en formiddag, hvor Oline gik med ud. Børnene var udstyret med en stor kurv – også meget større, end vi havde brug for. Børnene mente nu sagtens, at vi kunne fylde den …
De hjalp hinanden
Der blev plukket både figner og ferskner, men kurven var aldrig i nærheden af at være fuld. Til gengæld var den tung, så de hjalp hinanden med at bære den ind i huset. Ingen skænderier. Ingen skubben. Ingen råben af hinanden, for troede du, at de ikke allerede skændes som søskende ind imellem gør, tager du fejl.
Du godeste…
Størstedelen af tiden er de verdens sødeste små mennesker. Fulde af kærlighed til og omsorg for hinanden, men så eksploderer det på et splitsekund i skubben, skrigen og indigneret gråd. Den ene er ikke bedre eller værre end den anden. De er lige gode om det, men denne formiddag var lutter idyl.
Stenen vi skulle prøve at skubbe
Hjemmefra havde Elias og jeg mange gange kigget på billederne af stedet. Foran ligger den store sten, vi talte om, at vi skulle ned og prøve at skubbe. Som sagt, så gjort, men den rokkede sig naturligvis ikke en millimeter. Vi forsøgte mere end én gang.
I stedet brugte vi tiden på at kigge ned i dammen efter den lille frø, der tydeligvis boede der. Den elskede at svømme rundt ude midt i vandet til børnenes store begejstring.
Vi brugte også tid på at lege udenfor og inde. Vi læste bøger og svømmede. Vi gik ture og vi kørte ud på dejlige udflugter, når Siennas søvn tillod det.
Vi spiste alt for få figner. Det var de voksnes skyld. Til gengæld var der is i fryseren.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Fru Moll
25. september 2024 at 09:40Sådan en ferie kan vist ikke blive bedre!
Liselotte
25. september 2024 at 10:20Det kan den næsten ikke :-) Vi kunne have brugt lidt bedre vejr, men selskabet kunne ikke være bedre :-)