Anden gang i Lot-et-Garonne

Anden gang for nogen af os og første gang for andre. Vi var spændte på at vise omgivelserne særligt til børnene, for vi skulle bo på landet omkranset af marker til alle sider.

Det var anden gang Kenneth, Jan og jeg skulle bo på stedet. Vi var der for to år siden og der er sket så meget i alle vores liv på de to år, at det slet ikke er til at forstå, men når livet er svært genkendeligt, er det godt at blive sat i kendte rammer og derfor var vi glade for at gense stedet alle tre.

Det lignede sig selv

Oline, børnene og jeg var foran bilen med Jan, Kenneth og Mikael, så vi ankom i den tidlige aften. Der var ikke sket synlige forandringer. Alt lignede sig selv og ankomsten var tryg og genkendelig. Madame stod klar til at modtage os og skulle sikre sig, at vi var tilpas. Hun genkendte mig og spurgte, om der var noget, vi havde brug for at vide. Vi vidste, hvor alting var og derfor tog det ikke mange minutter, før Madame overlod os til selv at finde os til rette.

Vi slap ungerne løs, bar bagagen ind og ventede på, at resten af selskabet skulle ankomme. De havde gjort holdt oppe ved Périgueux, hvor de handlede fornødenheder. Søndag er langt de fleste butikker lukkede og derfor ville vi gerne være sikre på, at der var, hvad vi skulle bruge de næste par dage.

Da hele selskabet var samlet, spiste vi aftensmad – lidt godt brød, pølse og ost – og så gik der ikke lang tid, før huset var stille og alle sov. Vi var trætte efter at have rejst flere dage. Mange oplevelser og lange timer i bilerne havde kostet lidt på energien, så det var dejligt at lægge hovedet på puden.

Tidligt op og ud at nyde morgenluften

Jeg vågner altid meget tidligt og den første morgen i huset var ingen undtagelse. Jeg stod på, lavede mig en dejlig kop kaffe og listede udenfor, for at se dagen vågne.

Indenfor til de små mennesker

Da jeg havde drukket kaffen, listede jeg indenfor og jeg var så heldig, at jeg hørte børnene vågne. Jeg listede ind og åbnede døren ind til dem, fik dem op og givet morgenmad og så var det ellers ud på opdagelse. Det var vi de fleste dage hjemme. Ude at kigge på stort og småt.

Børns evne til at begejstres er livgivende. Deres undren er opmærksomhedskrævende og nærvær er essentielt, når man skal opdage verden sammen med små sjæle. Der er stort og småt at forholde sig til hele tiden.

Der var tusinde spørgsmål fra Elias, som har præcis den alder, hvor al forklaring besvares med “hvorfor” og der var Sienna på 22 måneder, som tog hul på sproget i ekspresfart og derfor snublede over ord, frustreredes over ikke at blive forstået og bare hele tiden insisterede på opmærksomhed og svar. Der var nok at se til på morgenvandringerne i de kommende uger, opdagede jeg, men jeg elskede hvert et sekund af det.

Dejlige morgener & varme dage

Det startede godt. Vejret var med os og vi fik introduceret poolen til de små. De elskede den begge to, så de nød at være i den sammen med de voksne, som havde det herligt også.

De første par dage tog vi den med ro og nød bare at være hjemme. Vi legede, svømmede og hyggede os bare med at gå på opdagelse i omgivelserne. Sikke et held, at det var det, vi gjorde, for efter få dage slog vejret om. Det blev skyet, blæsende og det regnede voldsomt.

Sådan gik et par dage og så stabiliserede vejret sig igen, men med et temperaturfald, der var til at forstå. Vi måtte opgive poolen langt de fleste dage og vi måtte improvisere og endda ud at købe varmt tøj, for ingen havde forestillet sig, at vi skulle have dage med kun 14-16 grader i dagtimerne.

Ind imellem var vi heldige og der kom sol og den havde stadig stor magt, så den varmede hurtigt og gav os skønne sensommerdage, men størstedelen af tiden var vi midt i et begyndende efterår og sådan kan det være så forskelligt at være afsted i september.

Vi insisterede på ferie uanset

Vi var jo afsted på ferie og vi blev enige om, at ferie skulle det være, så sådan blev det. Vi nød stadig at være afsted. Vi elskede at opleve Frankrig med børnene og Oline nød igen at være kommet til landet, hun elsker.

Vi spiste dejlig mad. Vi benyttede os af, at adgangen til gode oste, skønne pølser og fantastiske kager lå lige for. Vi gik på udsalg og fandt tøj til både store og små. Vi tog på udflugter og oplevede både byer, udsigter og seværdigheder. Vi flød med og lod dagene og idéerne tage os til steder, vi enten allerede kendte eller nu oplevede for første gang. Vi nød Dordogne og Lot-et-Garonne med alt, de to departementer kan tilbyde.

Vi insisterede også på at bade i poolen et par gange mere, for så snart solen kom, blev det lunt og så skal vand nydes. Jeg er en af dem, der stryger i og jeg havde godt selskab af Oline og børnene. Vi frøs med anstand og varmen fik vi jo, når vi gik op igen og svøbte os i store, bløde velourhåndklæder. Børnenes højlydte protester over at det hele stoppede fyldte vores ører, men når tænderne klaprer, skal man altså op og have varmen – også når man er 2 og 3 år – så sådan blev det.

Vi valgte at se stort på vejret. Det skulle ikke bestemme, så det gjorde det heller ikke. Vi fik en skøn ferie. Lidt køligere end vi havde håbet, men fyldt med alt det dejlige, vi havde drømt om og så kan ingen klage.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.