Sidste morgen med god tid

Sidste morgen med god tid var fredag. Vi brugte den godt. Vi tog børnebørnene med ud at se verden vågne.

Jeg var de fleste morgener den første oppe og havde derfor haft glæden ved at tage børnene op. Sådan var det også denne morgen og hurtigt fik de lidt morgenmad og så tøj på, så vi kunne komme ud på tur. Vi vækkede morfar og spurgte, om han ville med. Det ville han gerne, så snart drog vi afsted.

Morgendis og fuglefløjt akkompagnerede vores tur ud langs landevejen.

Verden set med friske øjne

Det er en gave at få lov til at opleve verden gennem små børns øjne. Denne morgen var ingen undtagelse. Betagelsen ved at se et stort spindelvæv badet i sollys; en traktor på størrelse med et hus og majsmarkerne, de visnede solsikker og alt det dug, grøftekanten havde samlet i løbet af natten, var vidunderlig.

Man glemmer hurtigt at lade sig betage. At overvældes med glæde og benovelse over de små ting, en lille tur ud af en fransk landevej kan ryste ud af ærmet. Det minder børn os voksne om, hvis vi lytter.

Vi var ved vejs ende

Vi var ved begyndelsen til at pakke bilerne til en lang tur nordpå. Vi var ved vejs ende. Bagude lå skønne uger i det bedste selskab. Mange lange dage med et vejr, som måske ikke indfriede forestillingen om årets sommerferie, men til gengæld toppede, når det kom til skønne timer med god mad, dejlige oplevelser og fødselsdage for både skønne Oline, som blev runde tredive og præcis en uge senere Elias, som fyldte tre.

Vi tog på ture ud i området og vi besøgte legepladser, grøftekanter og steder, hvor der var noget at opleve for små mennesker.

FOTO: Tre år gammel måtte Elias endelig spise popcorn og det var bare stort …

Vi fandt ting at lave, som ikke krævede sol og tredive grader. Vi var glade for tørvejr. Vi tog som sagt på ture og vi nåede for øvrigt også at lære begge børn at elske vand og pool. De var frygtløse og var begge vilde med at svømme og pjaske i timevis. Vi fik ikke mange dage i poolen, men vi fik lov til at opleve, at børnene nød både vandet og de sjove lege sammen med de voksne, som havde god tid og nærvær i spandevis.

Hjemad med bare en overnatning

I går aftes landede vi hjemme. Vi har taget turen i de etaper, børnene kunne rumme, og de har været virkelig seje på turen. De har sunget, grinet og lavet ballade. De har lyttet til musik.

“Må vi ikke godt høre voksenmusik, mormor?”, lød det fra Elias på bagsædet og så spillede vi alt fra rock til klassisk, mens børnene legede med alt deres medbragte legetøj, talte køer på markerne eller kiggede efter røde biler.

Tiden er gået på bedste vis og lige inden vi tog afsted, skiftede jeg min Alfa Romeo ud med elbil, så ladestop undervejs passede perfekt med, at små ben lige kunne strække ud og stikke af (Sienna).

Til Frankrig i elbil

Det er for øvrigt gået helt fantastisk med elbil ned gennem Europa. Det har udelukkende været en positiv oplevelse og jeg er allerede utroligt glad for, at jeg tog springet og skiftede.

Ned gennem Tyskland er der masser af hurtigladere at finde langs motorvejen. I Belgien havde vi ikke brug for en, og i Frankrig fandt vi dem også, men dog ikke lige så nemt, som i Tyskland. Det lykkedes, men vi skulle – hvor vi boede – en halv times tid væk, når vi skulle lade. Det passede dog fint med indkøb, så vi oplevede aldrig, at det var et problem og vi kan se, at der er gang i at etablere dem flere steder i nærområdet dernede, så det i fremtiden bliver endnu nemmere.

Jeg er SÅ glad for, at have taget beslutningen om elbil. Jeg havde vist bare brug for et tilløb og et par børnebørn, inden jeg for alvor blev voksen og ansvarlig.

Så skal der pakkes ud

I dag er det tid for udpakning, vask og bare det at lande efter ferien. Jeg savner de små. Jeg savner deres stille morgenkald inde fra værelset, hvor de vidste, at jeg var lige udenfor, men heldigvis bor de lige henne om hjørnet. Jeg er et heldigt menneske.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.