2

Sikke en pinse

Sikke en pinse vi næsten er på bagsiden af. Sol, sol og atter sol. Fridage med familie og venner. Jeg har sådan nydt det. Jeg har slappet af med god mad, dejlige mennesker og sol på næsen og næsten ingen vind i håret.

Jeg har været meget lidt praktisk. Faktisk har jeg mest af alt bare hygget igennem. Det trængte jeg til.

Jeg har nydt tid sammen med mine elskede små rollinger. Elias er blevet klippet og pludselig er han sådan en stor dreng at se på, og forleden kunne han fortælle mig, at han nu er stoppet med at bruge sut. Lillesøster er til gengæld blevet meget glad for hendes og så er hun altså sådan et rivejern.

Blide Elias og modige Sienna. Mine mest elskede menneskebørn, som bringer mig glæder, jeg slet ikke havde set komme. Jeg er så taknemmelig for at få lov til tilbringe tid med dem og opdage verden på ny.

Sikke en pinse vi næsten er på bagsiden af. Sol, sol og atter sol. Fridage med familie og venner. Jeg har sådan nydt det.
Sikke en pinse vi næsten er på bagsiden af. Sol, sol og atter sol. Fridage med familie og venner. Jeg har sådan nydt det.
Overvintring

Nyt strikketøj måtte der til

Jeg har genoptaget en gammel model, jeg har strikket tidligere. Overvintring af Enya Ødegaard fra Aftenstrikk. Sidst strikket i rosa og grøn på naturhvid bund. Denne gang måtte der blåt til. Og en snert kardemomme. Yndlingsfarver.

Jeg strikker i 2 tr Ull fra Järbo og selvfølgelig nede fra Garnudsalg. Kardemommen er til gengæld en rest af noget, som godt kunne være Højlandsuld. Måske er de blå også noget andet, men jeg er nu ret sikker på, at også de er 2 tr Ull. Farverne er i hvert fald landet lige, hvor jeg gerne ville have dem uanset deres oprindelse.

Bærestykket er færdigt. Nu er det bare derud af med lutter ret på rundpind. Rigtig tv-strik og den slags er det godt at have et arsenal af også.

Elias
Sikke en pinse vi næsten er på bagsiden af. Sol, sol og atter sol. Fridage med familie og venner. Jeg har sådan nydt det.
Sikke en pinse vi næsten er på bagsiden af. Sol, sol og atter sol. Fridage med familie og venner. Jeg har sådan nydt det.
Sikke en pinse vi næsten er på bagsiden af. Sol, sol og atter sol. Fridage med familie og venner. Jeg har sådan nydt det.

Mit kongerige for en parasol

Der måtte monteres en parasol på toppen. Oppe under taget, hvor mange timer tilbringes med kig ned over fjorden og det liv, der leves på den. Denne pinse har der været livligt. Mange har været ude at sejle og rigtigt mange har også benyttet de lune morgener og aftener til at montere waders og fiske fra bredden ved Færgekroen og ude ved Kongsdal.

Jeg elsker at følge med i livet på og ved fjorden. Jeg holder af, at jeg kan sidde og nyde udsigten hjemme fra altanen, når jeg er i det humør. Så kan der strikkes, lyttes lydbog eller musik og drikkes kaffe samtidig.

Andre dage nyder jeg at tage ud i den smukke natur, der er her.

Stinnesminde

Strikketøjet kan snildt medbringes sammen med en kop kaffe og så er en solnedgang på et af mine yndlingssteder slet ikke det værste i verden. Skov og fjord lige i baglommen. Mere kan jeg vist ikke bede om, når også mit ønske om stilhed er blevet opfyldt.

Livet her i Hadsund og omegn gør mig godt og denne pinse var slet ikke så ringe endda.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide