At hænge i med neglene

Jeg sørger for at hænge i. Lidt i bremsen ind imellem faktisk, men mest af alt i livet og hverdagen.

Jeg hænger også i omkring alt det praktiske, der er på min tallerken lige nu. Og med det alle følelser og frustrationer, bekymringer og så selvfølgelig kærlighed delt ud i alle verdenshjørner, fordi der aldrig kan gives for meget af det.

Hverdagen løber af sted med mig. Jeg forlader hjemmet tidligt om morgenen og er hjemme igen, når aftensmadens skal sættes i gang. Jeg hænger i, mens jeg venter på, at beslutningen, vi tog, realiseres om et øjeblik. Vi flytter Garnudsalg til Hadsund.

Transporttiden reduceres væsentligt for mig fremover og det kan endda være, at jeg når til et sted, hvor jeg får tiden til at flytte ind og pakke ud. Jeg lever nemlig stadig lidt på feltfod.

I weekenden er der tid til lidt udeliv

Så kan tiden falde, så der er tid til at gå på opdagelse i nabolaget. Dyrehaven er et yndet sted at besøge, når et eller begge børnene er på weekend.

I Dyrehaven er der dværggeder, som elsker gulerødder. Der er ca. 20 dåhjorte og 10 sikahjorte, som alle går frit omkring på arealet, der udgør Hadsund Dyrehave. De er så tamme, at flere af dem kommer hen og lader sig klø og klappe. Ikke at Elias synes, at de skal det. Nej, så hellere gå ned til dammen og kigge lidt på ænderne.

Ænderne er til at overskue

De er ikke store. De er ikke nærgående i en grad, som skræmmer. De er bare fjollede og Elias elsker dem. Så vi går ned til dammen. Bagefter tager vi chancen og går gennem Dyrehaven over til bilen.

Lige overfor Dyrehaven ligger vores nye lokaler. Vi får samlet alt på ét sted. Det bliver godt for os alle. Vi får et andet fællesskab – eller faktisk bare det fællesskab tilbage, vi havde i begyndelsen af Garnudsalgs levetid. Vi glæder os helt usandsynligt meget og jeg glæder mig til igen at kunne finde ro og måske endda tid til at få passet lidt på Liselotte. Hun trænger nemlig.

Prioriterings-umulighed

Virkeligheden er, at jeg hele tiden forsøger at få skabt en hverdag med tid til at passe på mig. Det er vigtigt, for jeg passer på så mange andre af mine kære. Der skal helst være gods i Liselotte. Modstandskraft og kræfter i rigelige mængder. Stærke, varme arme til lange omfavnelser og leg med små mennesker.

Benspænd forhindrer, at det lader sig gøre, at passe på mig. Til gengæld prioriterer jeg, at jeg passer på menneskene omkring mig. Kenneth er f.eks. på vej til at få det godt igen. Han er stadig træt efter indlæggelsen og hans hjerne har fortsat brug for flere hvil i løbet af dagen, men vi prøver alle sammen at minde ham om det. Vi husker ham på, at det er en vigtig del af rekonvalescensen, at han husker at sove.

Det er svært at acceptere det, som en del af hverdagen, når man kender sig selv som et kraftcenter af energi. Derfor passer vi godt på ham og hjælper ham til at sørge for det.

Strik, brød og børnebørn

Jeg henter min energi i små ting lige nu. Ikke store forkromede oplevelser, rejser eller andet i den stil. Små pauser i hverdagen, hvor jeg gør nogle af de ting, jeg holder af.

Jeg bager. Jeg strikker lidt til store og små. Jeg er sammen med min familie og jeg nyder, når jeg kan gøre en forskel for dem med et par hjælpende hænder.

Jeg hænger i…

Jeg hænger i, mens jeg venter på, at foråret kommer med lys og energi. Jeg glæder mig til at komme på den anden side af flytningen af firmaet. Jeg kan ikke vente med at tage hul på den nye hverdag og jeg elsker, at Kenneth og jeg var helt på linje, da vi først tog snakken om, hvor vi skulle hen med Garnudsalg.

Det bliver så godt og jeg glæder mig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.