Sommerferie i august

Sommerferie i august er mit lod dette år. Fint med fint på, for der er jo bedre vejr, end der har været i hele juli måned. Tørvejr. Det meste af tiden i hvert fald …

Stakkels de, som havde planlagt en skøn ferie i Europa og er blevet ramt af de temmelig skræmmende vejrfænomener, vi har set de sidste mange uger. Hede så ingen kan holde det ud, tørke eller alt, alt for meget vand og på alt for kort tid. Hagl på størrelse med tennisbolde og sådan kunne jeg blive ved. Der gemmer sig et alvorligt budskab i de sidste mange ugers raseri på vejrfronten. Det er jeg helt sikker på.

Jeg bliver lige her …

Min sommerferie bliver lige her i år. Her på bakken ved fjorden. Lige så stille, men med masser af dejlige, skønne og sjove mennesker på visit i kortere eller længere tid ind imellem praktiske gøremål. Der mangler nemlig fortsat en hel del. Livet har ikke givet mig en pokkers masse fritid lige i disse år, så jeg prøver at lave lidt ind imellem og stiller mig så tilfreds med tempoet, fordi jeg ellers ville blive skør af at vente. Det går jo sagtens. Meget andet er langt mere alvorligt end et nyt toiletmøbel og en gang, der trænger til at blive pudset op.

Jeg ser mine yndlings-mennesker på næsten daglig basis. Det elsker jeg. De gør en positiv forskel i en tid, der er vanskelig på så mange parametre.

Jeg har mistet min svigerinde

Jeg har mistet et virkelig dejligt menneske. Pia. Et menneske, jeg beundrede.

Min svigerinde levede et liv, som stod i stor kontrast til de flestes. Hun var ren livskraft, livsinsisterende, livsglad og livlig.

Alt det var hun på trods. Hun levede i tretten år med en alvorlig kræftdiagnose. Hendes vilje var med til at holde kræften i skak i så mange år. Hun insisterede på at leve hver dag. Helt og fuldt. Hun sagde aldrig nej til endnu en oplevelse. Uagtet at kræfter og fysik ind imellem nærmest ikke rakte, insisterede hun.

Sej som bare pokker

Sidste sommer tog vi et lille, elektrisk tog en kilometer ind i et bjerg, for at opleve hulemalerierne i Grotte de Rouffignac. Vi stod ud i mørket og gik de sidste meter ind til et overdådigt dekoreret galleri med smukke tegninger af de dyr, der levede dengang. Alt sammen med Pia på krykker og med hendes rollator stående ved starten af togturen, så den var klar, når vi kom retur. Hendes knogler smuldrede og hendes smerter må have været ubeskrivelige, men hun insisterede og hun var nærværende og interesseret. Hun syntes selv, da vi var retur ude i den friske luft igen, at det havde været en enestående fantastisk oplevelse.

Sådan var hun. Altid positiv og klar til endnu en oplevelse.

Desværre nåede hun til den kant, vi havde frygtet. Den, hvor der ikke var nogen vej væk fra. Kun ud over. Der var ikke mere medicin at teste. Der var ikke flere behandlinger at prøve. Der var ikke mere, nogen kunne gøre.

Hun var fantastisk lige til det sidste. Hun var afklaret. Klar. Vidste, at det var sådan og havde selv planlagt alt det, der skulle ske bagefter. Vi fik nogle skønne sidste snakke og vi fik sagt farvel.

Hvor har jeg dog grædt her efterfølgende. Jeg kommer sådan til at savne hende. Hun var et dejligt menneske, men hun mindede mig om, at livet skal leves hver dag, så det prøver jeg at gøre…

Skål for dig, Pia

For et par dage siden filmede jeg et kig fra huset her på bakken og ned over fjorden.

Pia nåede aldrig at se huset. Det er jeg ked af, men jeg ved, at hun ville have elsket at sidde sammen med mig og strikke og drikke G&T, for sådan elskede vi at tilbringe timer i hinandens selskab.

Hun var med mig den aften. Jeg blev og så solen forsvinde om bag gavlen på huset, mens jeg stille huskede alle de skønne timer, vi har haft sammen. Tak for dem.

Småture rundt i området

Jeg er gået i gang med at lære området her omkring at kende. Der er mange skønne steder og jeg har allerede fundet nogle yndlinge. Langs fjorden er der altid smukt. Der er mange steder at komme tæt på vandet og et af dem er naturligvis Bramslev Bakker.

Gode venner var her i den forgangne weekend og vi brugte søndagen på frokost på Bramslevgaard og siden kaffe på Restaurant Bramslev Bakker. Udsigten er formidabel begge steder og særligt er det at sidde på terrassen på sidstnævnte sted med kig til fårene på skråningerne og livet på fjorden lige nedenfor.

Der er meget mere at opleve

Der er masser, jeg har lyst til at udforske her ved fjorden. Der er mange ting, jeg glæder mig til at opleve. Der er så meget, jeg gerne vil og også nok skal nå, men jeg husker også, at jeg har ferie.

Når jeg husker det, laver jeg ingenting. Det har jeg så godt af, kan jeg mærke.

Der er mange dage endnu med ferie og skønne gæster. Jeg er jo først lige startet på den der sommerferie. Den sommerferie, hvor det gode vejr vender tilbage. Skal vi ikke aftale det?

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.