Når opgaver står i kø, må man bare klø på og det fra en ende af. Elefanter spises også en bid ad gangen, så jeg lader være med at kigge op. I stedet fokuserer jeg på det, der ligger foran mig lige nu og her.
Det fungerer. Jeg bevæger mig fremad. Ikke med raketfart, men dog fremad og lidt har også ret.
I en travl hverdag er det en kunst at nå alt, jeg gerne vil, men tingene skrider fremad og det skal nok gå.
De små rollinger er en del af min hverdag
Lige nu ses vi et par gange om ugen. Det elsker jeg! Jeg elsker at skiftet til Hadsund betyder, at Oline kigger forbi med børnene så ofte, at jeg næsten ikke tør fortælle andre bedstemødre om, hvor heldig jeg er.
Elias er med i køkkenet og hjælper med at lave aftensmad. Sienna er begyndt at kunne bevæge sig rundt og er pludselig overalt og på en helt anderledes eventyrlysten måde, end hendes storebror var. Der skal holdes et virkelig vågent øje med hende og der er nok at balancere med de to krudtugler i huset.
Tvangskoordinering
I lørdags var de to rollinger her, mens forældrene var i biografen. For lige at få et lille pusterum blev den ene trukket til sen lur, og den anden trukket i modsat retning, så de endte med at kunne sove samtidig.
Hvordan mon jeg klarede at være alene med Oline og hendes multihandicappede storebror OG holde hjem og bade, kokkerere og strikke, dengang Kenneth arbejdede til sent om aftenen? I dag forstår jeg det ikke …
Det var et par velkomne timer, da de to sov. Shit, hvor det er hårdt at have sådan et par rollinger, men det ER altså også fantastisk og sjovt, hyggeligt og så fuld af kærlighed, at alt det snildt opvejer udmattelsen, der følger efter.
Søndag var stille
Søndag blev brugt til at restituere. Altså blev søndag brugt til ikke at lave ret meget.
En stor del af dagen tilbragte jeg ved spisebordet med strikketøjet i enten hænderne eller liggende klar på bordet. Jeg skulle strikke de sidste pinde på en Sille Slipover, jeg startede i sidste uge.
Jeg strikkede den i størrelse 2-3 år og brugte mindre end to nøgle af Blackhill Eco Soft Melange fra Garnudsalg. Den merino er jeg virkelig vild med, fordi den opfører sig næsten som en traditionel lammeuld – men er dejligt blød OG økologisk.
Rajas Raglan og endnu en Sille Slipover
Jeg havde strikket både en tynd, ulden Rajas Raglan af Blackhill Softwool fra Garnudsalg og endnu en Sille Slipover i nogle rester af 2 TR ULL også fra Garnudsalg. Der skulle bare lige hæftes ender, så det fik jeg også klaret søndag.
Nu er Elias klar til sensommer og begyndende efterår med en tynd uldsweater til at have på under termo- eller regnjakken.
Lydbog, timer på vasketøjet og en kage i ovnen
Jeg lyttede til lydbog og strikkede, mens jeg ventede på, at alarmen skulle ringe for næste portion vasketøj, der skulle hænges op. Ind imellem skulede jeg til vejret, for det var en blandet landhandel.
Søndag startede flot, men endte med en solid omgang regn, men jeg klarede at udnytte udendørs tørring lige indtil jeg måtte skynde mig at kapitulere og hente det ind til ophængning i vaskekælderen.
Jeg fik også lige bagt et bananbrød af de modne bananer, der lå på køkkenbordet. Det smagte pragtfuldt og sådan fik søndagen også ben at gå på, men denne gang i langsomt tempo. Lige hvad en træt mormor trængte til, men allerede inden sengetid den aften savnede jeg de små igen. Kroppen gjorde jo ikke ondt mere ;-)
Jeg elsker mit liv ❤
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Helle
2. august 2023 at 07:01Ja. “Shit hvor er det hårdt ..”, sådan tænker jeg også hver gang jeg har mine små rollinger. Og ja – jeg tænker også hele tiden 30 år tilbage og drager paralleller og tænker hvordan klarede man alt det på fuld tid?
Liselotte
2. august 2023 at 10:39Om jeg begriber, hvordan jeg klarede alt det dengang, for jeg er så smadret efter en weekend med de små, at det tager en uge at rejse mig igen. Det står sølle til med mig ;-)
Susanne
1. august 2023 at 15:51Mormor er bare den bedste, det kan jeg skrive under på, for jeg havde selv en af slagsen :)
Liselotte
2. august 2023 at 10:39Bedsteforældre, der er nærværende og rummelige, kærlige og støttende, er den største gave at give børnebørn, så det prøver jeg at leve op til. Jeg har selv skønne forbilleder :-)
Dorien Hansen
1. august 2023 at 13:20Du er da en skøn mormor! Nyd det bare (men jeg kan huske at man bliver træt- at sidde på gulvet i flere år..og bygge med lego :-) Til gengæld går tiden alt for hurtigt!! Mit ældste barnebarn fylder 23 i morgen; det yngste er snart 14. Og du vil få kredit for din væremåde mormor. Mine kommer stadigvæk gerne på besøg.
Liselotte
2. august 2023 at 10:37Jeg satser også på, at det er en investering i fremtiden, for jeg elsker at være sammen med de små. De giver så meget glæde og mit hjerte svulmer af kærlighed til dem :-)
Dorte Grønning
31. juli 2023 at 19:23Små børnebørn trætter – og er så skønne❤️❤️ pludselig er de 10 og 12 og har helt andre behov – men vil heldigvis gerne være sammen med mormor og morfar ❤️❤️
Liselotte
2. august 2023 at 10:36Ja, tiden går alt for stærkt og jeg ved det, så jeg er også meget bevidst om at være til stede og nyde nu’et :-)