I dag drikker jeg varm lakridste. Jeg spiser Panodil. Jeg plejer min ømme hals, for ikke om jeg orker at blive syg for tredje gang denne vinter. Basta!
Jeg håber, at en tidlig indsats gør hele forskellen, så det ikke når at bide sig fast.
Det er kun en lille måned siden jeg sidst var nedlagt af en eller anden fæl (vuggestue)virus, som nær havde taget pippet fra mig. Efter den kom foden til. Nu kan jeg ikke gå uden enten smerter eller stort besvær og jeg venter på, at en ortopædkirurg har tid til at se på den.
Jeg tænker ind imellem, at jeg er ved at smuldre væk i besværligheder, men så husker jeg alligevel, at det er noget forfærdeligt pjat at ende med de tanker. Der er alt for meget af det gode i mit liv til, at den slags tanker får lov til at bide sig fast. Heldigvis. Og så hurtigt videre og det selvfølgelig med et højlydt grin over min egen ynk.
Nu med en næsten tom reol
Jeg skal ikke klage. Jeg er godt i gang med at fylde ting i køkkenskabene. Ikke at det er helt færdigt, men det nærmer sig og i hvert fald er det nu muligt at flytte ind i dele af det. Det er dejligt. Reolen i spisestuen var endt med at være fyldt med alt fra gryder til knækbrød og en del af Elias’ bilsamling.
Nu er der igen tomme hylder, som senere skal rumme en del af mine bøger. Det klæder rummene, at der igen er (nogenlunde) rene og rolige flader. Det gør også godt i min sjæl, som ikke trives i for meget uro og rod.
Jeg har det bedst i lyse, rolige omgivelser. Det ender sådan her i huset på bakken. Lyset strømmer ind på daglig basis og jeg elsker, at rummene er så lyse.
Stille liv
Fra stuen er der kig ned til fjorden. Fra min plads ved spisebordet er der kig ud på gaden og lige overfor er et krat, som huser en masse fugle. De skaber et liv, både Elias og jeg nyder. Vi elsker at sidde i skumringen og kigge på og snakke om fuglene, der flyver til og fra.
Det stille liv, jeg lever for øjeblikket, er så velkomment. Nu skal jeg bare lige holde virus fra døren. Jeg snupper endnu en kop te.
God dag til dig :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Liselotte
9. marts 2023 at 07:23Vi prøver at hjælpe så meget som overhovedet muligt, for jeg husker selv den fantastiske hjælp og støtte vi fik af min søster, da vores børn var små. Den slags er guld værd, når et hverdagsliv skal hænge sammen og så hygger vi os faktisk også :-)
Dorte
8. marts 2023 at 12:52Vi har også den glæde at være blevet bedsteforældre og deler helt dine betragtninger om det er en livets gave ❤️. Men vi har også måtte opfinde et begreb, der hos os hedder “vuggestue-pest”. Sagt med al den kærlighed der ligger i at kunne være der for familien og løfte noget af det daglige pres med små børn og syge børn og et arbejdsliv, der skal fungere. Men den vuggestue-pest kan være rigtig grim og har det med at sprede sig til både unge og ældre .