Snestormen i et glas vand eller hvordan en fridag forvandledes til den dejligste dag i verdens bedste selskab.
Der var jo varslet snestorm. Kategori 2. Farligt vejr. Ingen unødig udkørsel og agtpågivenhed i alle henseender.
Den slags skal jo tages alvorligt, så der blev provianteret i går efter arbejde. Mælk. Brød og grønt. Kød var der i fryseren og så blev aftalen, at det var en hjemmearbejdsdag i dag. Sådan en kan jeg nemlig tage nu, hvor jeg har fået etableret en interimistisk, men velfungerende arbejdsplads ved spisebordet med kig ud på vejen og ned til fjorden, hvis jeg orker strække mig lidt.
På plads ved vinduet
Her satte jeg mig i morges. Så skrev Oline. Vi skriver som regel sammen hver morgen, for det er hyggeligt og vi kan aftale, hvis der er behov for hjælp oppe ved dem. Det var der som sådan ikke i dag, men Mikael er syg og så er det godt at kunne komme på besøg her med børnene, så han får lidt ro.
I dag kom Elias. Forleden var det Sienna, mens Elias var på hyggeweekend hos farmor og farfar. De drysser ind som små lykkebomber, der eksploderer lige her på bakken i et inferno af glæde og grin.
Jeg havde lige brygget mig en kop kaffe
Den smagte skønt og mens jeg sad og drak den, var der pludselig liv udenfor vinduet. Det var Elias og Oline, der drillede med at kigge ind af ruden.
Indenfor ventede en giraf på en meters penge på Elias. Han blev glad. Han er vild med giraffer og denne var ingen undtagelse. Den har fået adskillige kram i dagens løb. Ikke at den overhaler garagen og bilerne i popularitet, men den er dog deroppe af.
Kælk og karbad
Vi hyggede med tidlig frokost og så var der kælk i haven og efterfølgende varmt karbad oppe på første sal, inden Elias faldt omkuld inde på stuegulvet og tog en god, lang lur.
Han lægger sig gerne til rette på gulvet, hyggesnakker lidt og sover så. Det er nemt. Han er nem. Og sød.
Jo, det sneede da lidt
Vi spejdede jævnligt efter snestormen, men den indfandt sig aldrig og det klager jeg ikke det mindste over. Jeg havde den fineste følelse af spirende forår i går, da solen kiggede ind gennem vinduerne helt ind i den tidlige aften.
I dag varslede de så vinter. Vejret er omskifteligt i de næste par måneder og det er hverken første eller sidste gang, at vi skal opleve vinter på denne tid af året. Jeg indretter mig med stearinlys, tæpper og gode historier og så elsker jeg for øvrigt sne, som du sikkert ved, hvis du har læst med her i længere tid.
Aftenen bringer så både sne og fygning
Sneen er lige kommet for en times tid siden. Altså sådan i tætte formationer og med viljen til at lægge sig og blive liggende. Vejen er hvid og jeg tænker stille, at morgendagen må vise, om det er vejr at køre i. Jeg tror det. Jeg er ikke bange for at køre i vintervejr. Jeg har mange års erfaring i at køre store dele af Danmark tyndt – også i vintre med sne – men derfor kan det også blive for tåbeligt at forsøge, når hjemmearbejde er en mulighed. Snestormen skal vi nok ikke spøge med ;-)
Jeg lægger an til en aften i sofaen med varm te, strikketøjet og lidt godt til ganen. Efter den dejligste dag i bedste selskab, er en aften med stille væren helt perfekt.
I morgen er atter en (snefyldt) dag. Jeg er spændt på at se, hvad nattens vejr bringer :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Liselotte
8. marts 2023 at 12:04Tak Vibeke og ja, de har godt nok vist sig at blive nogle af mit livs største gaver, de to små unger. Jeg ville have forsvoret, at de skulle komme til at fylde så meget i mit liv, men jeg er blevet klogere. Meget klogere. De er flyttet ind i mit hjerte og jeg elsker at tilbringe tid med dem :-)
Vibeke Kruse
7. marts 2023 at 22:09Hyggelig læsning. Børnebørn er bare det bedste!!