Tiden flyver, når man har det sjovt. Eller travlt …
Det sidste må nok være tilfældet for mig. Ikke fordi, jeg ikke har det sjovt, men mest af alt, har jeg travlt. Travlt med hverdagens forpligtelser i forening med alle de ting, jeg prøver at nå ved siden af.
Vi er i gang med at gøre huset i Hadsund beboeligt. Det tager lidt tid. Køkkenet startede ud med at være fint, men med for lidt opbevaringsplads. Så det endte med en skabsvæg. Fra gulv til loft. Masser af opbevaring. Mange meter hyldeplads.
Nu er tvivlen så kommet om resten af køkkenet. Skal det i grunden ikke også være meget mere praktisk, end det er? Kommer det til at fungere i årene fremover eller kan det godt svare sig at ofre lidt på nye skabe?
Det ender med nyt køkken. Det er gør-det-selv og det er sjovt.
Slatne arme og blødt lys
Om morgenen er der afgang mod Aalborg med arme så slatne som overkogt spaghetti.
Lyset begynder at vise sig på horisonten tidligere og tidligere. Det gør dagens start til en smuk oplevelse på de dage, hvor vejret arter sig og alt ikke bare er en grå masse.
De smukkeste morgener
Jeg elsker, når morgenerne inkluderer en solopgang, men jeg skal gerne indrømme, at det ikke sker særligt ofte.
De fleste morgener er mørke, våde, kolde og grå. De er også billygter i bakspejlet, bløde opbremsninger og radioen på den lokale station med fine trafikmeldinger, som gør os alle til opmærksomme bilister.
Det er en god halv time til stille refleksion, inden arbejdsdagen i Garnudsalg starter. Jeg kan godt lide at starte arbejdsdagen sådan. Det er hyggeligt og jeg er stille om morgenen, så det passer fint.
Weekender fyldt med kærlighed
Weekenderne er fyldt med kærlighed enten i form af arbejdet med at skabe et nyt hjem, besøg af dejlige venner eller glæden ved at tilbringe tid med børnebørnene.
Sidste weekend var Elias på besøg og allerede nu – midt i kaos fra en halv flytning og lidt ombygning – har han fundet rutiner, der skal passes.
Ved ankomst til huset i Hadsund, tager han min hånd og går den samme tur værelse for værelse. Alt skal lige sættes på plads, for det er meget at rumme, at skulle være både hjemme, på Tjørnevang, ved farmor og farfar og ind imellem i huset i Hadsund. Derfor er det vigtigt at sikre, at alt her også er, som han husker fra sidst. Han er tilpas, når han kan konstatere, at intet er forandret.
Om morgenen går vi op i køkkenet i mørket. Vi tænder forsigtigt lys og finder havregryn frem. Så sidder han søvndrukken på den lille stol for enden af køkkenet og holder øje med mikroovnen. Når den siger “pling”, er grøden færdig.
Alt er, som det plejer at være.
Jeg elsker hverdagen
Jeg går træt i seng om aftenen og det sker aldrig efter klokken 22. Jeg er simpelthen ikke i stand til at hænge sammen længere end det, som det er for tiden, men alt sker i den gode sags tjeneste.
Rammerne om det dejligste liv er ved at tage form. Lige der – ved fjorden, familien og renovationsarbejdere, der tager sig tid til at vinke til børnene de møder på deres vej gennem byen – lige der, ligger det gode liv og venter.
Jeg glæder mig til tiden er til …
Jeg glæder mig til, at tiden er til, at jeg kan tage drinks med op på tagterrassen en sommeraften. Så vil jeg sidde og kigge ud over fjorden sammen med ham, jeg elsker.
Jeg glæder mig til, at tiden er til, at jeg for altid og hver dag er så tæt på den lille familie i Hadsund, at jeg kan være hos dem på et minut eller to, hvis de får brug for det.
Jeg glæder mig til, at Oline og jeg tager ungerne med i gågaden og spiser is og kigger på mennesker, fordi vi kan og ikke skal andet.
Jeg glæder mig.
Jeg glæder mig bare.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
10 kommentarer
Donald
27. januar 2023 at 11:37Ja, tiden flyver – og der er meget at gøre når man vil have sit hjem til at se pænt ud.
Jeg følger med spænding :) og nyder ideer og billeder —
Hvor er det godt at du har et barnebarn – så sødt.
og så vil jeg tilføje et ønske om at det går godt i 2023.
Lidt på feltfod af Slagt en hellig ko
27. januar 2023 at 08:41[…] Det hele bliver indtaget ved det improviserede spisebord i det, der ender som spisestue på Skrænten. Lige ud til vinduet. Favoritpladsen, jeg deler med Elias. […]
Iben
19. januar 2023 at 20:05Sikke en dejlig livsbekræftende beretning!
Jeg får en helt ustyrlig trang til at nusse sådan nogle små børnefødder, når jeg ser billedet af Elias, men jeg må slå koldt vand i blodet nogle år endnu før det – forhåbentlig – bliver min tur til at få børnebørn
Liselotte
27. januar 2023 at 08:47Du kan glæde dig, Iben. Det er virkelig den dejligste gave med de små på lånebasis. Vi kan jo forkæle i en helt urimelig grad og helt uden konsekvenser ;-)
Hanne Christensen
19. januar 2023 at 19:50Jeg kan kun tilslutte mig koret om at være mormor/farmor er den største lykke. På lørdag døbes mit 5 barnebarn og glæden er lige stor hver gang
Liselotte
27. januar 2023 at 08:46Tænk at det kunne være så fantastisk. Det havde jeg ikke forudset. Jeg har aldrig længtes efter at blive mormor, men da jeg blev det, var det noget af det bedste, der nogensinde er sket mig :-)
Charlotte (Uglemor)
19. januar 2023 at 18:39Tak for denne smukke beretning fra en kærlig familie.
Liselotte
27. januar 2023 at 08:46Selv tak, Charlotte og der er så mange gode ting at nyde lige nu. Det er jeg dybt taknemmelig for :-)
Lissi Nielsen
19. januar 2023 at 17:10Jeg har fulgt Slagt en hellig ko i Ca 16 år. Det hele begyndte da jeg var sygemeldt med stress, min søde datter havde læst dine opslag, og mente det ville jeg også nyde. Og jeg nyder virkelig din blok, og tak for at dele dine tanker, både i sorg og glæde. Du giver så megen glæde med dine hverdags betragtninger. Tak. Alt godt til dig og din familie fra Lissi
Liselotte
27. januar 2023 at 08:45Tusinde tak for de dejlige ord, Lissi. Jeg elsker selv at skrive herinde, men jeg har haft nogle år, som har været svære og min energi er endnu ikke helt tilbage. Alligevel håber jeg, at det kan blive til lidt mere herinde :-)