15

Jamen, så går jeg da for pokker hjem …

Jamen, så går jeg da for pokker hjem, kunne være overskriften for dagen. Og jeg vidste det godt. Jeg vågnede i nat med ondt i halsen og hovedpine. Jeg ignorerede det bare. Lod som om det ikke fandtes …

Den slags har det med at hævne sig og nu er jeg slået hjem, som en tabende Ludobrik og returnerer til morgenens udgangspunkt; Tjørnevang.

Her sidder jeg så nu med snue og varm te. Og kig ud til et snevejr, de varsler kan blive temmelig kraftigt.

Det virker nu meget tilforladeligt

Det ser ikke umiddelbart ildevarslende ud, men jeg kan minut for minut se, at det bliver tættere og tættere med mindre og mindre sigtbarhed og mere og mere sne på kørebanen.

Nelson skal køre hjem til Aarhus efter fyraften, men han må lige have besked på, at han skal køre nu. Han skal køre hjem inden det bliver værre, og så klarer vi sagtens resten af ordrerne i morgen tidligt.

Jeg elsker snevejr

Jeg synes, at det er det hyggeligste i verden og at sidde indenfor med kig ud og varm te i koppen, er noget af det bedste, jeg ved. Det gør dog ikke, at jeg er blind for, at det gør transport til en lidt større udfordring end ellers og derfor sender vi også Nelson tidligt hjem.

Vi andre bor i nærområdet og skal sagtens klare hjemturen. Vi skal bare huske vintertøjet, så går det.

Hjemme ventede varme sokker heldigvis

Jeg når lidt strik ind imellem de praktiske ting, når jeg er i Hadsund for at måle, male og forberede kontor oppe under taget. Jeg skal kunne arbejde hjemmefra og det kræver forberedelser i form af opbevaringsløsninger, fotostudio og mødelokale.

Jeg er allerede godt på vej. Jeg ved hvad og hvor og der fra er det et spørgsmål om at få investeret i reoler, flyttet borde, stole og alt det løse. Så er jeg snart klar.

Jeg har blandt andet strikket sokker

Sokkerne er strikket i en Blackhill Softwool lagt sammen med en Blackhill Silk Kid Mohair. De er varmere end varme og helt perfekte som sofasokker, men om de holder længe på trægulvene i Hadsund, må tiden vise. De har endnu ikke været motioneret meget, så jeg bliver dig svar skyldig.

Hyggeligt på trods af, at det næsten er tomt

Det er hyggeligt at være i Hadsund. På trods af det næsten tomme hus, er det ikke svært at mærke, at her bliver hyggeligt at bo. Der er masser af atmosfære indbygget i husets skelet, så der skal ikke meget til, for at gøre det eventyrligt. Tredive meter tynd lyskæde fra jem & fix og den er hjemme.

Sagde jeg for øvrigt

Nævnte jeg, at jeg er blevet syg? Jeg mærker det snige sig ind på mig. Ubarmhjertigt og uden skelen til, at jeg er inviteret til julehygge i Hadsund på søndag. Miraklernes tid er ikke forbi, så jeg kan endnu nå at blive klar til at julehygge med børnebørnene og deres forældre.

Du må godt krydse fingre for, at det lykkes.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide