Vancouver

Vancouver har jeg aldrig besøgt, men jeg strikker det. Om og om igen.

Jeg strikker nemlig Vancouver af Susie Haumann og i skønne og forskellige variationer. Grønne. Blå. Brune. Orange og jeg kunne blive ved. De vanter er sjove at strikke og geniale som en lille gave.

Det er jo gavetid altid og særligt i december, så det er faktisk et rigtig godt, lille projekt at strikke vanterne.

Bruger du vanter eller kun handsker?

Jeg bruger begge dele. Handskerne elsker jeg til bilkørsel og jeg bruger dem også i situationer, hvor jeg ved, at jeg skal være praktisk med hænderne. Ellers foretrækker jeg vanter for varmen, der er i dem.

Luft er jo det, der varmer. Tynde, tætsiddende læderhandsker er luksuriøse og lækre at bruge, men de varmer ikke kolde hænder. Det gør hjemmestrikkede vanter til gengæld.

Vancouver strikker jeg af to nøgler Alpe eller to nøgler Misina – begge sammen med en rest Silk Mohair (cirka 3/4 nøgle).

De bedste vanter er Viggas Vanter

De absolut varmeste vanter, jeg ejer, er Viggas Vanter. Mine eksemplarer er strikket i rester af Lettlopi, som jo for øjeblikket er mere værd end guld, fordi det ikke kan skaffes.

Den rå, naturlige uld i kombination med mønsterstrik, som efterlader et tekstil, som fornemmes dobbelt p.g.a. af trådene på bagsiden, gør det til de bedste vanter, jeg har. De er faktisk så varme, at de ikke nødvendigvis kan bruges i løbet af vinteren. Der skal være koldt for ikke at svede med dem på.

Her kommer Vancouver f.eks. til sin ret. En lettere, mindre varm vante, som sagtens kan tages med i skoven på en blæsende efterårsdag.

Vi kommer ikke i skoven

Vi har alt for meget på tallerkenen for øjeblikket, men det lysner. Endelig lysner det og jeg tror på, at livet ender med at vende ikke bare rigtigt, men helt perfekt, indenfor det næste halve år.

Seks måneder er måske lang tid for nogen, men for mig er det ingenting. Jeg kan vente virkelig lang tid, hvis bare jeg ved, at jeg venter på noget, der bliver godt for mig. Det gør jeg lige nu. Min tålmodighed er på størrelse med Himalayas højeste bjergtinder, for det bliver rigtigt og godt.

Mens jeg venter, vil jeg strikke flere vanter og forære dem til alle dem, jeg elsker.

Dem er der heldigvis mange af.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.