Efterårsmandag med alt, der hører november til. Gråvejr, mørke og regn.
Vi har ramt november. November!
Jeg forstår ingenting. Jeg forstår slet ikke, hvor de sidste næsten tre år er blevet af. De er løbet ud mellem fingrene, som sandet ved Rødhus gør det, når jeg sidder på kanten af Vesterhavet og reflekterer over livet.
Tiden er gået og jeg har kæmpet for at holde sammen på min virkelighed. Det er gået, men det har ikke været nogen nem opgave og det er fortsat en opgave, jeg ikke er helt i mål med. Til gengæld er jeg endelig godt på vej og forude skimter jeg lyset.
Weekenden var fuld af dejlige stunder
Lørdag var vi sammen med gode venner. Vi hyggede med god mad og skønne, intense snakke. Vi spillede Vertellis og det afstedkom virkelig dejlige og interessante samtaler. Det kan varmt anbefales.
Søndag brugte jeg en del af dagen på at brodere på en lille Selmas Sovedragt til det kommende barnebarn. Blomster blev drysset ud over skulderen på dragten og jeg kan mærke, at jeg ikke nåede at blive helt færdig med den. Der skal lidt flere blomster til – og ja, det bliver en lille pige :-)
Aftenen tilbragte jeg i sofaen med A Jazzman’s Blues og det var en fin film, som også kan anbefales.
Jeg strikkede på Overvintring
Meget passende strikkede jeg på den smukke Overvintring af Enya Ødegaard fra Aftenstrikk. Jeg strikker den i 2 tr ull fra GARNUDSALG og den bliver utrolig fin. Jeg er forbi bærestykket med mønster og strikker bare glat resten af projektet igennem, så den er perfekt at kombinere med andre sysler som TV, lydbog eller podcast.
Hvorfor strikker jeg?
Ind imellem reflekterer jeg lidt over min fortsatte lyst til at strikke.
Jeg har strikket i 50 år om et øjeblik. Det er mange år og det er kun ganske få og forholdsvis korte pauser, jeg har haft undervejs. Også som teenager strikkede jeg. Måske ikke officielt, for det var ikke særlig smart, men jeg strikkede. Altid strikkede jeg. Sweatre til mig. Sweatre til Annemette. Vanter og huer. Julegaver o.s.v.
Ind imellem syede jeg lidt. Jeg hæklede og så tegnede jeg naturligvis konstant. Jeg holdt af at bruge hænderne til den slags sysler og jeg nød at fordybe mig i det hele. Jeg fandt ro og glæde i de ting.
Intet er forandret
Sådan er det også i dag. Intet har ændret sig. Jeg finder fortsat stor glæde ved at dyrke alle mine interesser. Jeg forsvinder for en tid, mens hjernen tømmes og roen indfinder sig.
Med strikkepindene er det gentagelsen, der er magien. Min krops hukommelse hjælper fingrene på vej og jeg behøver ikke tænke, men bare flyde med, mens jeg flytter masker fra pind til pind. Jeg elsker det!
Alt er forandret
Der sker mange ting i privatlivet for øjeblikket. Vi har gang i at sælge både sommerhus og Tjørnevang. Der lægges planer for fremtiden og vi bruger meget tid og oceaner af energi på de ting.
Det handler om fremtiden. Det handler principielt om resten af livet. Det er vigtigt og det er stort. Det kræver koncentration, spekulation, planlægning og omhyggelig tilgang til alt, der skal gennemgås og diskuteres.
Alt er forandret.
Det bliver godt, når det lander. Turen derhen er krævende og ind imellem er energien der ikke. Den er brugt og man kan ikke bruge den slags to gange. Så må vi tage en pause, samle kræfter og så fortsætte. Hele tiden fortsætte …
Jeg kan skimte lys
Der er drømme, som begynder at tage form. Det giver fornyet energi. Det er godt, for vi rammer den på alle måder mørkeste tid af året om et øjeblik. Den tid, som er tung. mørk og svær at komme gennem. Den tid, hvor savnet af Alexander bliver tydeligere og tungere, end det er resten af året. Den tid, hvor jeg græder, bare du puster på mig.
I går fyldte jeg lys i november. I går lagde jeg grundstenen til alt det lyse, der skal opveje det mørke. Senere på måneden kommer vores lille barnebarn til verden, om alt går, som jordmoderen spår. Hun bliver endnu et lys, som kommer til at sprede mørket. Et klart og stærkt lys, vi glæder os til at møde.
Hun bliver endnu en af vores fineste gaver.
Vi er så klar til at møde hende og fremtiden.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
5 kommentarer
Sikke en pinse af Slagt en hellig ko
20. maj 2024 at 17:30[…] har genoptaget en gammel model, jeg har strikket tidligere. Overvintring af Enya Ødegaard fra Aftenstrikk. Sidst strikket i rosa og grøn på naturhvid bund. Denne gang […]
Tea
7. november 2022 at 18:57Et dikt fra Norge og Inger Hagerup
Detalj av usynlig novemberlandskap
Midt i det skoddeland som heter jeg
står det et gammelt veiskilt uten vei.
Det står og peker med sin morkne pil
mot skoddemyrer og mot skoddemil.
Jeg leter fåfengt etter navn og tegn.
Alt alt er visket ut av sludd og regn.
Det stod en gang det sted jeg skulle til.
Når ble det borte og når fór jeg vill?
Jeg famler som en blind mot dette ord som skulle vist meg veien dit jeg bor.
Midt i det skoddeland som heter jeg
står det et veiløst skilt og skremmer
meg.
Liselotte
8. november 2022 at 11:28Hvor er det et smukt digt, Tea. Tusinde tak for at dele det :-)
Anne Kirsten
7. november 2022 at 15:44Jeg læste din blog første gang i 2008, siden har jeg fulgt dig. Hvor er det dejligt, at november nu også bliver en glædens måned – lys i jeres ellers så sorgfulde måned.
Du giver mig ofte nyt mod med dine delte tanker. Kom godt igennem november.
Liselotte
8. november 2022 at 11:28Ja, det bliver dejligt med gode ting at glæde sig til i november også :-)