Fra lørdag til lørdag med hverdage, vilde ridt af ildebrandsslukning, lykke og fortvivlelse og alt der i mellem. Sådan har de sidste mange måneder været. Opslidende, men med et mål for øje, bliver den slags uger nemmere at stå igennem.
Jeg har målet for øje. Måske endda indenfor rækkevidde.
Man udholder meget, når man arbejder ud fra idéen om, at alting får en ende. Også fortvivlelse, angst og uro. Man udholder alt, hvis bare man går fremad.
Tålmodighed og ét skridt ad gangen, så løser det sig. Det er det klogeste og mest brugbare, livet nogensinde har lært mig.
Naturen virker altid
Det handler om at komme ud og samle lys og oplevelser. Det behøver ikke foregå langt væk. Min have giver rigeligt med oplevelser og der har jo heldigvis været smukke, lune dage at tage af.
På nogle af de dage er jeg gået i haven for at plukke æbler. Det er nemlig både et godt æble-år og et godt fyld-fryseren-år i Hadsund, hvor de lige om lidt hilser Elias’ lillesøster velkommen.
Alle familiemedlemmer bager, koger og braser for at fylde lidt i fryseren hos de unge mennesker.
De kan bruge det nemme, når først de står med to babyer og en aftensmad, der skal være færdig i en fart. Derfor sender vi nødforsyninger i den retning, så snart vi kan. Jeg bager f.eks. kage og koger grød.
Efteråret er her
Udelivet bestemmes af vejret, men det har været et vidunderligt efterår indtil videre. Masser af sol og varme og derfor mange chancer for at nyde livet i haven eller anden natur.
Det har jeg benyttet mig af. Jeg prøver at være ude så meget som muligt. Hverdagene er for øjeblikket fyldt til randen med alt mellem og jord. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så mange gøremål, så mange beslutninger og så mange muligheder at afsøge. Der er nok at gøre, så en tur ud i luften klarer hjernen.
En velkommen mulighed
Æblerne, der skulle anvendes nu, var en kærkommen mulighed for nogle timer i køkkenet. Jeg har skrællet, skåret og kogt og nu mangler æblemosen bare at køle af.
I aften kunne det godt tænkes, at jeg bliver nødt til at lave en gammeldags æblekage. Bare fordi… det er lørdag og flødeskum smager, så englene synger.
Det, der bliver til overs, pakker jeg til fryseren i Hadsund. Og så koger jeg nok lidt mere af de sidste æbler, når kvæderne alligevel skal indenfor og forvandles til sylt og gelé. Det er lige om lidt, kunne jeg konstatere tidligere i dag. Tænk, at vi snart er i november. Jeg forstår det ikke, men det er også tegn på, at der har været lidt for meget at gøre det forløbne år.
Måske lander det hele snart, så jeg kan genfinde roen. Jeg håber sådan.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
3 kommentarer
Ulla
4. november 2022 at 12:52… og nu er der gået endnu en lørdag-lørdag næsten – gad vide om det har været samme type.
Tak for at dele tanker og billeder, jeg håber I er tættere på jeres ønskemål end før :)
God weekend.
Ingrid Wogensen
29. oktober 2022 at 17:23Kan kun ønske alt godt for dig og dine
Liselotte
3. november 2022 at 08:29Tusinde tak for ønskerne, Ingrid. Der er i hvert fald lagt grunden til et spændende nyt kapitel fremover – og tusinde tak for dit bidrag til den proces :-)