Først syd. Så nord. Det kunne være overskriften for denne søndag, for den er startet med en hyggetur ud i det blå. Vi har blandt andet været ude i Muldbjerge, fordi vi holder så meget af det sted.
Vi var helt alene på et af vores yndlingssteder i dag og det hører du os ikke klage over. Vi satte os og nød udsigten og stilheden, mens vi snakkede om, at det er den slags, der gør godt for os.
Fremtidsdrømme
Vi taler ofte om, at vi længes efter stilhed og god tid. Ro. Orden og ingen overraskelser, intet kaos og alligevel ikke alt for forudsigeligt. Impulsiviteten er svær at lægge væk. Den er en del af vores DNA og det bliver sikkert aldrig anderledes, men alligevel er der en længsel i os efter ro.
Vi lægger planer for fremtiden. De skal blandt andet give os den ro, vi savner. Målet med alt det, vi gør lige nu, er helt banalt at skabe rammer, som giver ro og overskud. Noget vi har savnet i en del år efterhånden.
Vi kan ikke blive ved med at tåle ikke at have det i vores liv. Det er blevet tydeligere for os gennem årene.
Stress-skadede hjerner fortjener, at vi tager dem alvorligt. Det gør os så godt, når det sker, så vi fortjener, at det bliver en permanent tilstand.
Vi har allerede en idé eller to
Vi har en idé om, hvad vi skal gøre. Vi har sat skibe i søen og vi håber, at de kommer trygt i havn. Vi har ikke sagt det højt endnu, for vi tør ikke risikere noget som helst. Vi håber bare stille, at det hele ender med at lykkes.
Vi krydser fingre
Vi håber sådan, at alting ender med at lykkes. Vi kan nemlig mærke, at det er den rigtige sti, vi har valgt. Retningen er vi ikke i tvivl om, men om alting ender med at flaske sig, får tiden vise.
Vi elsker stadig Tjørnevang. Vi elsker stedet, som har dannet ramme om det sidste kvarte århundrede for os.
Tjørnevang har været rammen om det familieliv, vi altid har elsket og det har givet os så uendeligt mange muligheder, fordi det er stort og med to boliger i én. Vi har virkelig elsket dette sted, men vi kan ikke fortsætte med at bo her. Vi er kun to voksne tilbage på mere end 300 kvadratmeter.
Det holder ikke og stedet fortjener, at der kommer andre, som kan se mulighederne og får skabt en smuk og skøn ramme om deres familieliv. Måske en stor familie, hvor børn, børnebørn og bedsteforældre vil elske at bo tæt, men i hver sin bolig. Måske en selvstændig, som vil nyde at have arbejdsplads/klinik i lejligheden og bolig i hovedhuset.
Måske kunne man også …
Huset rummer så utroligt mange muligheder og det er på tide, at give stafetten videre.
Fish´n Chips på havnen i Øster Hurup
Vi startede bilen og kørte mod syd. Vi endte med at spise frokost på havnen i Øster Hurup hos den velbesøgte Havnens Fisk. Vi sad ude og der var virkelig skønt vejr på trods af manglende sol. Temperaturen var perfekt og der var ikke en vind, der rørte sig, mens vi sad og nød mad og drikke, inden vi igen returnerede til bilen.
Så gik det fra syd til nord
Vi havde lidt ting at gøre i sommerhuset. Græsset skulle lige trimmes og der var lidt planter at vande, ligesom jeg havde lidt at hente deroppe, som manglede hjemme i garderoben. Mine sandaler blandt andet.
Vi klarede frisag og undgik fremvisningerne, så det var bare fint.
Ved Vesterhavet, inden vi kørte hjem
Vi sluttede af med en lille time på stranden. Bare sådan en stille stund med musik, strik og snak. Dem har vi haft uendeligt mange af dernede, så det var dejligt at føje endnu en til samlingen.
Vi kørte hjem gennem kendte landskaber og vi talte om, at det her ikke er nemt. Vi græder lidt hver gang, vi ankommer og igen forlader det sted, vi har elsket så uendeligt højt. Alligevel ved vi godt, at denne beslutning er den rigtige. Den er en del af en større plan og det er, som det skal være, men det er ikke let.
Hjemme på Tjørnevang igen
Nu er vi hjemme igen og klar til at se, når Tour de France slutter med dansk triumf om lidt. Vi har fået oplevet og udrettet en hel masse. En del af det er noget, vi skulle have brugt hverdagsaftener på, så nu kan vi læne os tilbage og vide, at ugen ser lidt lettere ud, end den gjorde for nogle timer siden, fordi vi valgte at køre både mod syd og mod nord i dag.
Alt er godt.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Ulla
29. juli 2022 at 09:43Håber virkelig at de søsatte skibe kommer i havn og at I lykkes med jeres planer. Ro skal der til, men undervejs kan der godt være noget tumult. Åh, jeres sommerhus – ville ønske jeg kunne købe det, men det lader sig desværre ikke gøre.
Liselotte
30. juli 2022 at 09:56Jeg glæder mig til, at alt det her er overstået. Så der kan falde ro på det hele… og ja, det sommerhus sælger vi også med stor smerte, men det er en del af vores langsigtede mål :-)
Ida
26. juli 2022 at 13:08Åh.. Forstår først nu, at det er begge boliger, I vil skille jer af med. Det er vildt og vemodigt og spændende. Håber I kan finde samme ro og glæde på det sted, I lander.
Liselotte
29. juli 2022 at 09:01Ja, det er begge, vi gør klar til at sælge. Vi håber, at vi kan få ønskerne for fremtiden opfyldt :-)
Annie
24. juli 2022 at 19:29Hej
Vi sætter også skibe i vandet i søgen efter en ny og anderledes rolig tilværelse. Om et år, bare eet år er vi kun to …….resten af livet skal ikke gå med at passe have osv……jeg håber det lykkes for jer….. og for os
Liselotte
26. juli 2022 at 10:04Ja, det er godt at være forudseende og forberede livet, som man gerne vil, at det skal se ud i fremtiden :-)
Ilse Aranti
24. juli 2022 at 18:27Jeg forstår så godt den ro, som I mærker, at der er brug for i jeres liv. Må vejen åbne sig for jer, og må alt falde på plads og give jer det. Hilsen fra roen på mit lille sted på Samsø.
Liselotte
26. juli 2022 at 10:04Tak for ønskerne, Ilse. Jeg glæder mig til at forfølge drømmen og jeg er sikker på, at det ender godt :-)