Søndag med strik i kroppen og kaffe i koppen

Søndag er en dag med strik i kroppen og varm kaffe i koppen, mens jeg langsomt nyder dagen uden aftaler eller pligter.

I går var det WWKIP (World Wide Knit in Public) og vi mødtes en masse skønne strikkere nede foran Garnudsalg. Fra 11-16 hyggede vi os i hinandens gode selskab, mens vi strikkede og spiste madpakker. Til sidst fråsede vi i Kenneths boblevand, chokolade, frugt og skønne bær.

Vi fik det meste af dagen uden regn, men omkring klokken 15 åbnede himlen sig og vi løb alle sammen ind i butikken. Her fandt vi siddepladser rundt omkring og strikkede videre, for strikkere er ikke sådan at stoppe. Heller ikke af vejrguder, som endnu ikke har forstået, at det er sommer.

Jeg hyggede mig.

Jeg elsker disse arrangementer, hvor vi mødes omkring en fælles passion; håndarbejde. Jeg bliver altid meget inspireret og i går var ingen undtagelse. Der var f.eks. det smukke sjal Dorte strikkede på. Sort og hvidt var det, og de to farver sat sammen frister altid mig, så jeg var selvfølgelig vild med sjalet.

Jeg så også to trøjer og endnu et sjal, som alle kunne friste. Som ekstragevinst fik jeg set skønne farver og hørt spændende historier fra mennesker, som jeg i virkeligheden ser alt for sjældent i en sammenhæng, hvor der er tid til samtalerne, som udvider horisonter og sparker til drømme.

Dem havde jeg et par stykker af i går og dem kan jeg leve længe på.

I dag er stille søndag

Egentlig havde vi aftalt, at vi ville på tur i dag, men livet er alt der, der sker i stedet for planerne, vi lægger. Sådan var det i hvert fald i dag. Mens Kenneth var ude at hente buksbom til gårdspladsen, tømte jeg en god del af skufferne i køkkenet og gjorde rent i dem. Bare fordi ånden lige kom over mig …

Bagefter spiste vi gode rundstykker med ost og drak kaffe, mens tiden fik ben at gå på. Nu sidder jeg og strikker, mens jeg dovent overvejer, om jeg skal foreslå, at vi tager en stille søndag hjemme i stedet for.

Jeg lider af start-op-syge

I fredags “kom jeg til” at starte op på endnu en Ranunculus. Ikke fordi jeg mangler en, men fordi Dorthe inspirerede mig med en lyserød, hun lige har strikket.

Min endte med at blive blå. Meget blå. En blå, jeg er så vild med og lige siden BIRK kom hjem, har netop den blå farve kaldt på mig. Nu kom den på pindene og de pinde er altså svære at lægge fra mig lige nu. Jeg synes, at den blå farve er så smuk og jeg kan slet ikke vente, til denne Ranunculus er klar til brug.

Det er ikke fordi jeg mangler projekter. Der er masser af igangværende, men jeg har i indeværende uge strikket og færdiggjort en Selmas Sovedragt fra Petiteknit, en Blondehue fra Knitting for Olive, en Ankers Jakke fra Petiteknit, et par Kløverstrømpebukser fra Knitting for Olive og et halvt par baby-gamacher i striber.

Derfor måtte jeg gerne lige slå op til mig selv. Ikke …?

Må jeg komme med et gæt?

Så tror jeg altså, at det godt kunne ende med en langsom søndag hjemme. Sådan en, hvor vi får vasket tøj, gjort rent på udvalgte steder. Ellers skal vi bare hygge os sammen med varm kaffe i koppen og samtaler om alt og intet.

Det er nogle af de bedste søndage, hvis du spørger mig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.