Aldrig kedeligt kunne være overskriften for vores liv. Det er fint og godt, for vi er ikke gode til at kede os. Vi skal helst have gang i et eller andet og sådan har det vist altid været.
Lige nu har vi gang i tusinde ting. Måske lidt rigeligt på en gang, men nogen gange giver livet dig ikke et valg, men åbner i stedet for døre, du aldrig selv havde åbnet.
Du bestemmer selv, om du vil gå gennem dem, men herhjemme er vi nysgerrige og måske i virkeligheden også et sted i livet, hvor nytænkning er på sin plads. Vi er optaget af alt det, der sker lige nu. Så optaget, at tiden løber afsted med os, uden vi for alvor opdager det.
Vi nytænker. Træffer livsomvæltende beslutninger. Mærker efter og handler på de af dem, der føles helt rigtige.
Jeg bliver helt stille og indadvendt. Jeg bruger al min energi på at lande det hele helt rigtigt.
Mens jeg gør det, fylder vi tiden ud med ind imellem lidt skøre indfald, som forleden, hvor vi kørte direkte efter arbejde til Varde. Varde som Sønderjylland. Varde som næsten tre timer i bil. Varde var det!
Vi hentede legetøj til vores dejlige Elias og det stod altså i Varde og fragtmanden, vi havde bestilt, nægtede at tage det med, så der var kun én vej… og det var sydpå.
Vi fik hentet et par skønne ting til Elias. De var værd at køre efter, men alene turen til Varde var det hele værd og så fik vi ekstra bonus i form af den skønneste forårsaften med noget, der mindede om sommertemperatur.
Græsk mad og Trans Am, Amazon og Fiat 127 – vi fik det hele.
Vi parkerede på kirkepladsen ved Sct. Jacobi Kirke og gik over og spiste skøn, græsk mad, inden vi fortsatte ned til Torvet bag kirken og så på fede biler. Der var træf. Hvor heldig har man lige lov til at være?
Snart efter sad vi i bilen og satte kursen mod Aalborg igen. Der var alligevel næsten tre timer retur også, men de gik hurtigt, mens vi hyggesnakkede og fik vendt alle de drømme, vi koger på lige nu. Vi er godt på vej. Det føles rart og rigtigt.
Intet skriv uden Hadsund
Det er umuligt at opdatere lidt på livet uden at nævne den lille familie i Hadsund. De trives. Alle har det godt og vores skønne Elias udvikler sig til at blive en sjov og skøn lille dreng.
Vi nyder stort at få lov til at være tæt på dem alle sammen. Vi elsker, at være en del af deres familie og vi nyder hver eneste gang, vi er sammen med dem.
Elias er en glad, tryg og herlig lille dreng, som elsker udfordringer. Han er absolut og ubetinget VILD med sin morfar. Intet nyt under solen der. Kenneth yder en magisk tiltrækning på alle børn og Elias er altså ingen undtagelse. Han vil bare gerne være sammen med morfar.
Jeg har fået den fineste gave af Oline og Mikael
Mormorlivet er en gave, jeg er heldig at være blevet givet. Jeg er så taknemmelig for deres gavmilde delen af den lille, dejlige Elias. Jeg glæder mig til, at vi sammen skal gå gennem en del af livet og jeg vil elske at være en af dem, der skal vise ham verden for første gang.
Jeg er klar!
Jeg klarer det sagtens sammen med alt det andet, Kenneth og jeg har i støbeskeen. Ikke en dag keder vi os. Ikke en dag …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
12 kommentarer
VenterPaaVinBlog
23. maj 2022 at 12:24Heller ikke her – derfor handler dagens blogindlæg fra mig også om drømmen om mere tid. Bare fordi, det er så lidt kedeligt, at leve, at man kan blive helt grådig.
Conny
23. maj 2022 at 12:20Wauw, at I sætter sommerhuset til salg – der vil en ny familie virkelig få en dejlig sommerbase.
Også wauw, at I “lige” drøner til Varde helt fra Aalborg af. Men I er gode til at få oplevelser ud af alle ture. Og jeg vil lige tilføje til diskussionen tidligere, at man altså skal helt syd for Ribe, før det bliver Sønderjylland ;)
Og hvad gør man ikke for sine børnebørn :) Jeg er helt enig i, at det er så skønt at være en del af et lille menneskes liv.
helle
22. maj 2022 at 01:51Der er hyggeligt i Varde. … og så er der jo Otto Frello!
Liselotte
22. maj 2022 at 12:46Der er utrolig hyggeligt og næste gang skal vi have tid til Otto :-)
Lotte
21. maj 2022 at 23:14Dejligt I besøgte Varde der er meget at se men Sønderjylland dét hedder det ikke før du kommer til Ribe og syd herfor❤️Sydvestjylland kalder vi det selv.
I må forbi minibyen og Tirpitz ved lejlighed eller Henne Mølle Å eller Nymindegab hvis I er til gourmet. ❤️
Liselotte
22. maj 2022 at 12:44Det må jeg sørme da have rettet i en fart så, Lotte :-) og Varde er en dejlig by og en skønne dag, vender vi tilbage med lidt bedre tid i bagagen :-)
Lene
21. maj 2022 at 14:36Hvor er han dog en skøn gut. Og I har ligefrem sat sommerhuset til salg, spændende :-)
Liselotte
22. maj 2022 at 12:45Ja, det er store beslutninger og livsomvæltende planer, der er i støbeskeen. Ikke noget eksotisk. Nærmest det modsatte :-)
Linda
21. maj 2022 at 13:04Elsker dine skønne skriv, glæder mig til mit første barnebarn kommer til septembergo weekend
Liselotte
21. maj 2022 at 14:09Tak, Linda og du kan roligt glæde dig. De små er mirakler, vi får forærende og jeg er så taknemmelig for, at jeg får lov til at opleve at blive mormor .-)
Helle
29. maj 2022 at 22:43Kan I næsten nænne at sælge det skønne sted? Vil I have et større sommerhus i stedet?
Liselotte
30. maj 2022 at 15:37Nej, vi vil ikke have et større sommerhus. Vi vil vist bare noget helt andet, men… der er ikke lagt nogle faste planer for noget som helst endnu. Vi ville bare ikke komme til at bruge sommerhuset, som vi synes, det fortjener, i de kommende år. Så hellere, at der er andre, der kan elske og nyde stedet :-)