Gul lørdag

Gul lørdag kunne være overskriften for i dag, for der er gult på pindene og det er ikke fordi, påsken nærmer sig. Det er vist bare fordi, jeg forelskede mig, da jeg kiggede ned i restekurven i går.

Jeg er nemlig startet på endnu et Langelinie. Fordi jeg kan. Længere er den ikke.

Eller måske er den…

Jeg trænger nemlig til små, lette stykker strik for øjeblikket. Ikke noget kompliceret. Ikke noget, hvor jeg skal koncentrere mig og følge mønstre eller diagrammer. Det går bare ikke!

Hvordan jeg ved det?

Jeg har jo prøvet. Og fejlet. Jeg kan ikke koncentrere mig med al den krig og alle de ulykkelige mennesker, der lige nu er overalt, hvor jeg vender mig hen. Det påvirker mig i en grad, der gør min hjerne til havregrød og min evne til at tænke sammenhængende meget begrænset.

Så virker Langelinie!

Måske er det forårsfornemmelser?

Måske er det solen, der skinner? Måske er det solsortens sang, som akkompagnerer den blå time nogle aftener? Måske er det bare en forbigående forelskelse i gul. Og orange. Og rosa …

Jeg har i hvert fald kastet mig over endnu et Langelinie og det er endt ud med at blive inklusive gul. En uvant farve for mig, men det skal ikke afholde mig fra at strikke et tørklæde med gule islæt.

Meget rosa

Der er også rosa. Og orange. Og det ender smukt og jeg er vild med farverne.

Jeg plejer ikke at vælge orange eller gul, men der er noget ved de to farver, der drager mig i tiden. Nu udlever jeg den side af mig selv og om ikke særligt lang tid vil det vise sig, om jeg virkelig mente det.

Hvis ikke, kommer tørklædet til at have en virkelig uvirksomt liv hængende sølle på en knage i gangen, hvor det dagligt vil kunne misunde de andre tørklæder, der alle er i rotation.

F.eks. det sidste, jeg strikkede og fik færdigt forleden.

Det endte lykkeligt

Jeg er virkelig glad for farverne i det sidste, jeg strikkede. De passer godt til en stor del af min garderobe og jeg elsker at kunne sno et lunt, farverigt tørklæde om halsen, inden jeg smutter ud af døren om morgenen.

Jeg strikker i alle mine merino-rester. Det er mange! Jeg si’r det bare, for jeg har jo været i farvegryderne sammen med Kenneth forrige år og der blev ikke sparet på paletten, så der er alverdens farver og nuancer at vælge mellem.

Du kan strikke i hvad som helst

Vil du strikke et Langelinie, kan du strikke det i hvad som helst. Mange eller få farver. Merino eller almindelig lammeuld, silke, akryl eller måske kan du gøre kål på resterne i strømpegarnet. Bland det eller lad kvaliteterne stå alene. Du kan gøre præcis, hvad du har lyst til. Det er jo netop det, der gør Langelinie til sådan et skønt, lille stykke strik, der kan underholde og samtidig forvandle resterne til guld, vi med glæde hænger om hals og skuldre på kølige dage.

Ella og Berta kom forbi

I går sidst på eftermiddagen kom der pludselig en lille, hvis bil kørende op langs huset, hvor den parkerede. Vi undrede os, for vi ventede ikke gæster, men det skulle vise sig, at det fik vi. Ella og lille Berta (den sødeste, blødeste lille hund) kom forbi efter at have været nede i Garnudsalg for at forsyne sig med garn til endnu et af de tæpper, Ella er så dygtig til at strikke.

Det var så dejligt at de kom forbi og de endte da også med at lade sig overtale til aftensmad og efterfølgende hygge.

Jeg fik lokket Ella i fordærv

Jeg fandt nemlig 3 fed håndfarvet merino og fik hende startet op på et Langelinie. Jeg ved nemlig, at det er et af den type strik, hun elsker, så selvfølgelig måtte hun i gang.

Smukke lilla/blå/turkise farver skal forvandles til et smukt tørklæde til Ella og jeg er helt sikker på, at det ender som en succes. Hun er så dygtig til at strikke.

Jeg lod mig narre

Solen skinner fra en skyfri himmel og jeg har været i haven for at se efter ramsløg. En uges tid endnu og så kan de høstes, er jeg sikker på. Til gengæld er vintergækkerne helt og aldeles klar til beundring…

Jeg skal love for, at de står koldt …

Ja, jeg tænkte jo ellers, at med sol fra en skyfri himmel, måtte det være vidunderligt ude. Det var det ikke. Det var bare hundekoldt. I hvert fald hvis du spørger mig. Jeg frøs trods vinterfrakke og den idé jeg havde om en tur ud i Vildmosen, skrinlægger jeg nok.

I stedet vil jeg måske bage lidt. Kenneth er væk nogle timer her over middag, så der kan jeg sagtens nå både brød og kage.

Jeg drømmer om enten en chokolade- eller en gul citronkage. Og blidt brød bagt med kærlighed. Fougasse og sprøde, brede brød i lune skiver pyntet med iskoldt smør og dejlig ost.

Jeg må nok lige tage en alvorlig samtale med mig selv om hvorvidt den brede mås skal motioneres eller udbygges …

Der er virkelig koldt ude …

Behøver jeg sige mere?

Nå jo, rigtig god lørdag til dig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.