Søndagsstrik

Søndagsstrik er stille strik. Ingen planer giver en søndag lige efter mit hoved. Plads til doven strik, varm te og alt det andet, jeg pludselig får lyst til at give mig i kast med.

Oprydning

I går brugte jeg på at rydde op på mit garnværelse. Derinde herskede kaos. Det var tydeligt at se, at jeg de sidste mange måneder ikke har haft overskud til at dyrke alt det, jeg ellers elsker. Det hele var groet til i glemte eller tilsidesatte projekter. Overalt lå garn i alle afskygninger og hurtigt kastet ind, hvor der lige var plads. Ud over det, var der alt det andet, jeg lige havde brugt og så havde lagt, hvor der lige var et ledigt hjørne.

Udgået for ledige hjørner

Nu var der ikke flere ledige hjørner. Ikke et eneste. Der var fyldt op, så der kun var en sti tilbage på gulvet, når jeg skulle derind. Det dur slet ikke for mig, men det vidnede om, hvor svært jeg har haft det i mange måneder og det kunne ikke fortsætte, så første skridt i en anden retning, var altså at rydde op derinde, så der igen blev plads til at dyrke det, jeg elsker.

Det er ikke nyt

Det er ikke nyt for mig at tage disse oprydningsrunder. Jeg er et rodehoved, som trives bedst i orden. Det er et paradoks, som giver mig minimum halvårlige oprydningsrunder, hvor alt endevendes.

Det giver orden. Det giver også god mulighed for at revurdere de projekter, som aktuelt er sat i hvil. Skal de virkelig strikkes, eller er der en grund til, at de er sat på hvil og ikke taget frem igen? Jeg kasserer med hård hånd. Jeg ærgrer mig aldrig over det allerede strikkede, men glæder mig over, at garnet i stedet kan få nyt liv i et andet projekt, som passer bedre til mig.

Dødsdom til flere

I går blev adskillige projekter dødsdømt. Det gav plads på hylderne og det hjalp på overblikket.

Det er ikke sådan, at jeg pludselig er blevet monogam strikker eller nu er i stand til at gøre et projekt færdig, inden jeg starter det næste. Slet ikke …

Jeg er og bliver lyst-strikker og så snart det ikke giver mening for mig længere, dropper jeg et strikketøj. Hvis det begynder at kede mig og jeg ikke kan mærke, at det kedelige kompenseres af, at jeg for altid kommer til at elske det stykke strik, bliver det lagt væk.

Jeg er nemlig naiv …

Jeg tror selv på, at lysten til at strikke det færdigt, kommer tilbage og jeg så genoptager projektet.

Det hænder, at det er sådan, men ærlig talt sker det for sjældent og min erfaring er, at de fleste ender med at blive trævlet op igen og så bliver garnet brugt til noget andet.

Jeg fandt små, fine samlinger

Da jeg ryddede op i går, fandt jeg en fin samling af enkelte nøgler lækkert garn. Små portioner, som ikke rækker til mig, men som sagtens kan strikkes op til Elias.

Min ellers meget farveglade datter foretrækker enkle modeller i dæmpede naturfarver til Elias. Det falder jo lige ned i min egen kærlighed til alt det enkle, så det er ikke svært at strikke til ham. Jeg har en god idé om, hvad hun kan lide til ham, så det er bare at gå i gang.

I går forregnede jeg mig alligevel

Jeg havde fundet nogle virkelig smukke nøgler garn. Flerfarvet, men i smukke, dæmpede farver. Jeg gik i gang med at strikke en enkel retrille-jakke til Elias.

Jeg vidste godt, at jeg bevægede mig ud på tynd is, men jeg tænkte alligevel, at den ville blive tilstrækkeligt dæmpet til, at den ville kunne bruges til hans ellers neutrale garderobe.

Oline er ikke enig

Heldigvis har jeg en datter, som siger tingene ligeud. Det er dejlig nemt, for så spilder jeg ikke kostbar strikketid, men får strikket det helt rigtige til barnet.

Jeg sendte fotos tidligere i dag, fordi den skulle strikkes om, hvis den skulle blive til Elias. Den var for lille. Barnet vokser jo med rekordfart.

Oline er ikke vild med den. Den er for farverig. Altså skal den ikke trævles op, men i stedet strikkes færdig og lægges til side i min mormorkasse. Det er før sket, at år gør en forskel, når det kommer til, hvad man kan lide og ikke lide, så måske vi er så heldige, at der kommer en anden lille baby, som kan bruge den.

I dag skal jeg strikke

Jeg skal hygge mig med ingenting. Jeg skal glæde mig ved tanken om gårsdagens dejlige besøg.

Ella kom forbi. Vi har ikke set hinanden meget længe, fordi Ella skal passe på med ikke at blive smittet med Covid-19. Det har betydet, at hun har måttet isolere sig i lange perioder de sidste to år. Hun er sej. Hun klarer de perioder imponerende, men det er godt nok dejligt, når vi så endelig kan ses.

Det gjorde vi som sagt i går. Vi spiste lagkage, for Ella har lige haft fødselsdag, så der var gave og lagkage, da hun kom. Vi spiste også dejlig rødspætte og aspargeskartofler. Vi drak te og kørte ned og fandt garn til et nyt strikkeprojekt til Ella. Vi havde bare en dejlig dag og lille, søde Berta var selvfølgelig med. Hun elsker Kenneth, så de delte stol i går.

I dag har han stolen for sig selv. Jeg strikker nemlig i sofaen. Jeg strikker søndagsstrik.

Rigtig god søndag til dig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.