Lykken er at vide, at der er bestilt en sen sommerferie udenfor Danmarks grænser.
Nærmere bestemt en sen sommerferie i mit elskede Dordogne.
Der hvor tiden står stille og alting kan vente. Der, hvor mad er nydelse og mavepladsen forbeholdt det bedste. Lige der, hvor min sjæl ikke vandrer, men bliver stille og lader sig omfavne af lykke og ro.
Akkurat der, hvor jeg ved, at jeg også holder af at være.
Vi bestilte forleden
Vi havde en snak omkring muligheden for at rejse væk i år og enedes om, at det ikke går an ikke at holde fri, så efter snart tre år uden nævneværdig ferie, gør vi det!
I år rejser vi også i godt selskab. Vi rejser med Kenneths bror Jan og Jans skønne kone og det bliver fantastisk. Jeg er helt sikker, for vi har tilbragt en del sommeruger sammen allerede. De har været virkelig gode til at komme og besøge os i sommerhuset, hvor de bor i annekset.
Så hygger vi os. Virkelig hygger os med masser af snak, god mad og dejlige grin. Vi griller og griner, svømmer og tager på ture. Vi kan gøre det hele i Dordogne også. Derfor er der god grund til at jeg glæder mig.
Vi indtager et nyt lille hjørne
Vi har fundet et nyt sted, men i samme område, som vi har rejst i tidligere. Vi kender området og vi holder af både det og hele idéen omkring følelsen af at “komme hjem” og bare vide, hvor det mest velassorterede supermarked, de skønneste markeder og de bedste spisesteder ligger.
Jeg holder af følelsen af at komme hjem. Af at kende det næste sving og kunne se, at nerien på hjørnet ved bageren er groet mindst en halv meter siden sidst. Følelsen af at blive genkendt i butikkerne, vide hvor det bedste fougasse kan hentes og alligevel også vide, at der er så utrolig meget, jeg alligevel ikke har opdaget endnu. Følelsen af eventyr.
Det er længe siden, vi sidst var i Dordogne
Vi var sidst i Dordogne i 2016, så det er så meget på tide, at vi genser egnen og jeg glæder mig allerede. Både til opholdet dernede, men også til turen frem og tilbage.
Jeg elsker at rejse. Jeg holder frygteligt meget af de lange køreture, jeg har med Kenneth. Jeg ved, at også han holder af dem og vi har sjov med at opleve forskellige mere eller mindre komfortable hotelsenge undervejs, mens vi pløjer os gennem lydbogen, der skal akkompagnere det års køretur.
Om vi selv kører i år, eller om vi kører kortege med svoger og svigerinde, er endnu ikke aftalt, men lad os se. Begge dele er fint med mig. Det vigtigste er, at jeg kommer afsted på eventyr.
Hvad med sommerhuset?
Det er selvfølgelig ikke glemt. Vi skal tilbringe hele sommeren ved havet, som vi plejer. Det ville jeg for alt i verden ikke undvære. De lange dage ved stranden og de skønne aftener på terrassen med kig ud over landskabet glæder jeg mig allerede til, men derfor er der stadig rigelig plads til et ekstra sensommer-eventyr i min kalender ;-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
6 kommentarer
Donald
19. februar 2022 at 15:00Ja, det er erindringer fra ferier og rejsers, som står tilbage i erindringen, når man tænker tilbage på lyse øjeblikke.
Det er en god idé med Dordogne – og det er sjovt at det får dig til at “føle dig hjemme”, men jeg kan godt forstå det, jeg har også erindringsbilleder fra ferier brændt ind i hukommelsen!
Liselotte
20. februar 2022 at 12:08Jeg elsker det område af Frankrig, men det med at føle mig hjemme har noget at gøre med, at jeg er kommet der af flere omgange og derfor er kendt med området. Jeg lander virkelig dernede. Det sted passer mig godt. Det er landbrugsland. Der er stille og roligt. Man kan slappe af og bare nyde de smukke, små byer. Det er godt for mig :-)
Ulla
15. februar 2022 at 19:32Dét kan jeg godt forstå at I glæder jer til :)
Der er intet som ferieplanlægning og drømmene derom.
Liselotte
16. februar 2022 at 15:28Vi glæder os helt vildt. Det bliver vidunderligt :-)
Ilse Aranti
11. februar 2022 at 14:31Det lyder skønt. Sjovt at du netop skriver om lysten til at tage på eventyr. Jeg stod for mindre end en time siden ved havet mod øst tæt på mit hus her på Samsø og så hurtigfærgen på vej mod Sjællands Odde og mærkede et savn efter og en lyst til igen at komme på eventyr. Jeg stod der og huskede, hvordan det er at tage afsted mod de norske fjelde eller sydpå mod Alperne på vej på eventyr.
Liselotte
16. februar 2022 at 15:28Ja, det er en vidunderlig følelse, når man stævner ud, Ilse :-)