Hverdagsmålet. Hverdag med hverdag på. Hverdagstrummerum, men af den gode slags.
Dagene glider stille forbi og jeg bestræber mig på at få noget godt ud af dem. At være til stede. At arbejde på, at alle dage skal være gode og jeg kan gå i seng om aftenen og sige til Kenneth, at det var en god dag.
Det lykkes ikke altid, men det er målet for 2022. Lutter gode dage. I hvert fald flest af dem.
Absolut flest af dem, tak.
Jeg prøver at gøre mig umage med de dage. Det er vigtigt at man gør sig umage, synes jeg.
Lutter gode sager
Jeg prøver at fylde lutter gode sager i dagene. Det kan være et par nye, smukke øreringe; yndlingsduften eller et varmt, nystrikket sjal. Det kan også være vafler på en mandag eller den gode kaffe en tidlig morgen.
Sjalet har jeg lige strikket. Det er tredje gang. Tales from the Isle of Purbeck er meditativt og resultatet er altid smukt. Virkelig smukt, hvis du spørger mig.
Denne gang er det strikket i et MEGET gammelt garn fra lageret. En tyk alpaka-blanding fra GARNUDSALG, som har resulteret i et sjal, jeg simpelthen elsker at tage om skuldrene hver aften.
En anden glæde er de smukke øreringe, jeg har købt på Instagram af Annette Munding. Jeg er blevet meget glad for dem og de er i virkeligheden rørende billige, hvis du spørger mig. Kun 299,- for et par smukke øreringe i dejlige, bløde farver, som passer til rigtig meget af mit.
Vafler til herrerne
Vaflerne var et udslag af et øjebliks godhed. Jeg ville forkæle Kenneth og Jan (min svoger, som lige nu er virksomhedspraktik i Garnudsalg og ja, det er helt igennem lovligt, aftalt og konfirmeret der, hvor det skal være det), så jeg bagte vafler til dem.
Kenneth supplerede med en vidunderlig kokos-is, som smagte, så englene sang. Den fik os ikke til at spise færre vafler, skal jeg hilse og sige, men det smagte skønt og så spiste vi i stedet en let aftensmad.
I dag fik vi ristet rugbrød til frokost
I dag tror jeg, at det bedste, der er sket er, at vi har spist ristet rugbrød til frokost. Jeg elsker det. Jeg forberedte det selv, så det er ikke fordi, det var en overraskelse, men det er sjældent, at vi har tiden til en decideret frokostpause og det tog vi os tid til i dag. Det var skønt.
Der skal fyldes mere godt i onsdagen. Varm te og strikketid f.eks. Det endda lige om et øjeblik, tror jeg. Hverdagsmålet skal nås.
Rigtig god onsdag til dig :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Conny
27. januar 2022 at 09:45Jeg siger også tak for indsparket – og måske sparket bagi. Nogle gange har jeg lidt svært ved at få ordentlig gang i hverdagen og huske på, at det er mig selv, der skal gøre den til noget ud over det sædvanlige.
Hverdagsmål
Et rigtigt godt ord og et rigtig godt mål.
Liselotte
27. januar 2022 at 15:49Ja, vi får vist ofte bare brugt hverdagene uden for alvor at lægge mærke til dem, så det er en god øvelse at huske at putte godt i dem, Conny :-)
Sole
26. januar 2022 at 22:26Hverdag er ret undervurderet, synes jeg! Og alle de lækkerier, jeg sidder og bliver sulten, havde Kenneth selv haft gang i “ismaskinen”? Det ser SÅ lækkert ud. Hver gang jeg ser din kop fra Keramoda, bliver jeg så glad, det var din fortjeneste, at jeg fandt stedet – desværre er Mogens her ikke længere, var det ikke Mogens, han hed? Jeg har vist 4-5 kopper derfra, alle i forskellige farvesammensætninger!
Liselotte
27. januar 2022 at 09:10Hverdag er jo den, der er mest af, så den skal helst være god. Kenneth havde selv hentet isen ;-)og ja, koppen er fra Keromoda og Mogens’ design. Han er ikke mere, men hans kop er og jeg er så glad for den :-)
Jette
26. januar 2022 at 17:20Jeg hopper på det med de gode dage, synes der længe har været nok af de grå, det går mod lysere tider
Liselotte
27. januar 2022 at 09:09Ja for pokker! Nok af de grå og nu snupper vi en hel masse af de lyse :-)
tina/mormormedstiletter
26. januar 2022 at 16:43Tak for et dejligt indlæg, Liselotte. Det er nemlig vigtigt, at huske at være taknemmelig for alle de små og større ting i hverdagen:-)
Liselotte
27. januar 2022 at 09:08Det er noget af det allervigtigste og ind imellem kan det være svært at huske, men jeg prøver at minde mig selv om det hver eneste dag :-)