Sophie Knit fra Skall Studio er på pindene herhjemme lige nu. Jeg har lige afsluttet lidt småting til Elias, som når at tage dem i brug, inden jeg når at dokumentere noget som helst. Jeg behovs-strikker nemlig til ham lige nu. Når moderen mener, at han får et behov, bestiller hun hue, trøje, dragt, bloomers o.s.v.
Jeg strikker. Naturligvis.
Da jeg fik afsluttet det sidste, nåede jeg lige at starte Sophie Knit op, inden de næste ønsker indløb. Denne gang besluttede jeg, at jeg strikker ego-strik, inden jeg igen kaster mig over småtterierne, så sådan er det.
Jeg strikker i en tråd af den smukke, luftige 2tr ull fra Järbo i farven Silver Stream. Et skønt og rustikt garn, som jeg elsker dem og så har jeg kombineret det med en tynd, hvid alpaka fra mit eget, store lager.
Det går rigtig godt med det strik
Jeg startede i ugen og det er gået godt, for det er et underholdende stykke strik. Jeg har lige rundet ryggen og er startet på forstykket. Halsudskæringen er klaret og jeg har samlet stykket, så der rigtigt kan strikkes sydpå.
Kender du en skøn serie, vi skal se?
Jeg strikker om aftenen siddende i sofaen med Kenneth lige ved siden af. Det elsker jeg. Jeg hygger mig stort med vores tosomhed. Vi elsker at tale om alt mellem himmel og jord, mens vi kravler igennem den ene serie efter den anden.
Lige nu er det mig, der har fundet The Larkins på DR. Det er en serie, som jeg elsker dem. Virkelig ELSKER dem. Samme stil som Folk & fæ, som jeg også knuselsker. Jeg kan bare læne mig tilbage og være sikker på, at alt ender godt. Sådan må min verden godt se ud i disse tider.
Vi ville elske at få forslag til flere gode serie, så sidder du inde med en anbefaling, tager vi gerne imod :-)
Jeg går ikke i skraldespanden
Ind imellem bruger jeg tid på at lede efter den nøddeknækker, jeg kan være bange for, at jeg smed ud forleden. Ikke med vilje og ikke bevidst, men efterfølgende tænker jeg, at det sikkert er det, der er sket. Nøddeknækkeren forsvandt nemlig sporløst samtidig med, at jeg tømte en skål fuld af nøddeskaller fra en aften, hvor Kenneth var uden opsyn ;-)
Jeg har ikke fundet den og er vel egentlig godt klar over, at jeg sikkert smed den ud, men jeg gi’r ikke op uden kamp, så ind imellem endevendes endnu en skuffe og imens knækker Kenneth så nødder med alternative redskaber og med skiftende held, hvis jeg må være så fri …
I dag er jeg alene nogle timer
Jeg vasker, rydder op, støvsuger og bager. Midt i dejen til weekendens boller, kom en besked, Elias’ mor har ventet på at kunne sende.
Endelig kan han vende sig fra ryg til mave, skrev hun og ledsagede det af både foto og video. Det er ganske vist. Han vender sig nu og han er vild med det. Han er en lille, utålmodig dreng, som vil, at der skal ske noget. Han er utroligt nysgerrig og jeg har faktisk sjældent set et barn, som er så optaget af at følge med i ALT, der sker.
Nu glæder jeg mig til at se, at han får fart på det der rullen. Hans mor rullede rundt i hele vores hus. Hun flyttede sig fra den ene ende til den anden på rekordfart. Hun gad ikke lære at kravle, fordi det gik langt stærkere at rulle, men hendes fordel var, at vi boede i et hjem uden dørtrin. Dørtrin skal nok stoppe Elias, så han kan se fordelen i at lære at kravle, er jeg sikker på. Av …
Det er lørdag
Det er lørdag og jeg hygger mig med stort og småt. Om lidt er der styr på det meste og så kan jeg igen gribe min Sophie Knit og strikke lidt længere på det, der snart ender som en skøn sweater, er jeg sikker på.
Rigtig god lørdag til dig.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
20 kommentarer
Ulla Møller
19. januar 2022 at 10:25Skøn lille dreng :-)
Har I set Downton Abbey på DR – en skøn serie.
Liselotte
20. januar 2022 at 14:28Den har vi set og elsket, men måske den tåler et gensyn :-)
Marianne
18. januar 2022 at 15:02Enig med Mette – Annika er rigtig god. Nicola Walker er en s…god skuespiller – gå efter hende. Unforgotten, hvor hun også er med i, er virkelig værd at se. Og så vil jeg også anbefale Six feet under (HBO) En meget lang serie, ganske vist, men vildt god. Og Firefly lane om to veninders venskab fra barn til voksen.
Liselotte
20. januar 2022 at 14:27Six Feet Under elsker jeg :-) Resten kender jeg ikke, men de skal bestemt kigges efter i sømmene :-)
Bodil Ekrem
18. januar 2022 at 09:59Sex education på Netflix er mye bedre enn navnet skulle tilsi, en morsom og hjertevarm serie. Kan anbefales :)
Liselotte
20. januar 2022 at 14:27Den vil vi give en chance, Bodil :-)
Lis Jacobsen
15. januar 2022 at 23:00Nu fandt vi the Larkins. Vidunderlig serie
Liselotte
17. januar 2022 at 08:56Den er pragtfuld og man bliver helt ærgerlig og ked af det, når man når til enden af den :-)
Birgitte
15. januar 2022 at 21:10Lykkeland norsk serie, er god , ikke så mange afsnit , tak for dine opslag, nyder tekst og foto, finnstemning du giver vider
Liselotte
17. januar 2022 at 08:55Tak, den skal vi sørme da lige have kigget på, Birgitte :-)
Mette
15. januar 2022 at 18:49Ham Elias er da noget af det kæreste jeg længe har set.
Jeg har netop tømt min mormorkasse. Alt er nu vasket og monteret med knapper. I dag var Nanna forbi og vi kiggede på det hele – det faldt heldigvis i smag. Så mangler vi bare, at hende Solveig bliver færdigbagt :)
Liselotte
17. januar 2022 at 08:55Åh, det er jo så dejligt med den forventningens glæde, Mette :-) Ved I mon, at det bliver en pige?
Mette
17. januar 2022 at 13:12Det ved vi ja :)
Liselotte
17. januar 2022 at 14:37Hvor er det bare dejligt og spændende og meget sjovere og nemmere at strikke ;-)
Connie Childs
15. januar 2022 at 17:38I har sikkert set den, men Sygeplejeskolen på TV2 fandt jeg for nyligt og binge-watchede imens jeg strikkede og hæklede. Og nu er der jo snart Badehotellet igen….
Liselotte
17. januar 2022 at 08:54Vi har faktisk ikke set Sygeplejeskolen, men mest fordi Kenneth ikke har været til at lokke ;-)
Lis Jacobsen
15. januar 2022 at 17:05Januar er en god måned til serier.
Sidste år så vi den svenske serie :Frøken Frimanns krig.
En anden serie vi har nydt er også svensk: Familien Löwander eller på dansk Vor tid er nu. Begge serier er skønne. Man er lige så optaget som da man så Matador første gang
Liselotte
17. januar 2022 at 08:54Dejlige forslag fra dig, Lis. Tak for dem. Hvis du har ret omkring dem og Matador, er der da noget at glæde sig til :-)
Mette
15. januar 2022 at 14:51Hej Liselotte
Annika, en krimi fra Skotland, der ligger på de, er værd at se .
God weekend
Liselotte
17. januar 2022 at 08:53Tak for tippet. Vi kigger nærmere på den :-)