Aalborg i blåt

Aalborg var klædt i blåt, da vi forleden gik en hurtig tur gennem byen. Ikke med noget ærinde. Bare for at få lidt luft efter julemaden.

Vi var blevet tunge der, hvor man ikke skal blive alt for tung. Vi trængte til at røre os lidt og en spadseretur langs lidt af havnefronten og siden ned gennem centrum, var lige hvad vi kunne overskue.

Vi startede ved kanten af fjorden

Vi gik direkte til Limfjorden, hvor vandet var omtrent blik. Ivrige og nysgerrige fugle trak spor gennem den blanke overflade, da de kom mod os. Sikkert i håb om noget spiseligt. Det havde vi ikke, så de flød skuffede videre ad fjordens flotte vand.

Vi passerede Musikkens Hus. Det hus elsker jeg. Jeg synes, at det tilfører Aalborg format. Jeg synes det klæder havnefronten og det er et spændende sted – både arkitektonisk og indholdsmæssigt.

Jeg er også vild med at der er tænkt over at invitere til brug af udsigten, der er så utrolig smuk og varieret. Industri blander sig med moderne boligbyggeri, gamle boligkaréer og lidt restauranter og forretninger langs vandsiden.

Slot forude

Vi passerede Utzon Center, som desværre – ligesom meget andet – er lukket ned for tiden. Det ville ellers være et sted, vi ville have besøgt, men det må blive en anden gang. Det løber ingen steder. Det håber vi, at COVID-19 19 gør …

Vi nåede ud til Aalborghus. Slottet, der slet ikke ligner et slot og heller ikke ligner det fæstningsværk, det engang aspirerede til at være.

Det blev projekteret og anlagt af Christian den tredje, men hans rådgivere har været på nippet til talentløse, for de glemte, at det ikke lader sig gøre at forskanse sig uden adgang til frisk drikkevand. I stedet måtte bygningerne have anden funktion. Aalborghus endte som hovedsæde for landsdelens lensmænd.

I dag huser det Statsforvaltningen Nordjylland og det er muligt at gå over slotspladsen og ind i slotsparken, som er meget beskeden, men ikke desto mindre en slotspark.

Smutvejen til byen

Her fra er der en smutvej ind gennem et par bygninger. Bare ud gennem porten og så står man på Nytorv med front mod Salling og på det nyanlagte torv, der næsten er klar.

Lige her stod jeg i lære som reklametegner. I hvert fald startede jeg her. Siden nåede jeg at flytte et par bygninger vestpå, for at sidde på tegnestuen, der var knyttet til de lokalaviser Nordjyske også producerede. Jeg havde lige mødt Kenneth, da jeg satte mig til rette derinde og jeg endte med at overflytte min læretid til et københavnsk reklamebureau, da vi ikke længere kunne undvære hinanden. Selvfølgelig med min lærermesters velsignelse.

Fredagsbaren

Duus Vinkælder i Jens Bangs Stenhus var min fredagsbar. Gamle kælderhvælvinger lagde ryg til en stor del af byens gymnasieelever fredag, når klokken slog weekend. Så mødtes vi nogle timer i vinkælderen med middelalderstemning og vi hyggede os stort.

Siden tog vi hjem og gjorde klar til en nat i Jomfru Ane Gade. Helle og jeg snuppede gerne Gaslight, men det skete, at vi fandt nye græsgange, men aldrig længe ad gangen. Vi vendte altid tilbage.

Når nostalgien overmander mig, er det så heldigt, at vores naboer nede på arbejde har en slyngelstue, hvor det originale facadeskilt fra Gaslight hænger. Vi er nemlig et par stykker dernede, der deler stamsted og det griner vi lidt af, for på den måde er Aalborg ikke nogen stor by.

Byens lukkede julemarked

Vi passerede det lukkede julemarked. Jeg håber, at de har haft mange gæster i julemåneden. Jeg nåede personligt aldrig derind, men måske mange andre nåede at nyde den herlige julestemning, der altid oser af derinde.

Næste år håber jeg, at vi kan afholde den slags uden at skulle tage hensyn til pandemier. Bare hygge og stå tæt, kramme dem vi møder og i det hele taget være bekymringsfrie. Det kunne vi godt bruge. Jeg kunne i hvert fald!

Kochs Kaffebar

På vej op gennem Algade passerede vi Kochs Kaffebar og inde bag ruden gik Jesper og arbejdede, så vi fik lige julehilst på hinanden, inden vi fortsatte ned gennem Hjelmerstald.

Gaden er indbegrebet af hyggelig og jeg elsker den, men mest elsker jeg den for at huse Lange Kunsthåndværk, som altid drager mig, når jeg en sjælden gang passerer.

Koldt som bare f….

Vi frøs efterhånden, som vi gik gennem byen. Til sidst gik vi direkte ned gennem Nørregade, forbi Nordkraft og Karolinelund uden at dvæle ved projektet med at blotlægge Østerå og lade den gå gennem til Limfjorden.

Projektet er utroligt spændende og det bliver fantastisk, men vi var for kolde til at stoppe. Det var direkte hjem i varmen, men efter en skøn spadseretur gennem en lille del af byen.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.