Mellemjul i Lille Vildmose

Mellemjul kalder jeg (og bornholmerne tilsyneladende) dagene mellem jul og nytår. Det er nu. Vi er i gang igen efter det, der føles som en alt for kort pause, men sådan falder julen så i år.

Jeg ville ønske, at vi havde haft ferie i disse dage. Så ville jeg være ude at nyde det smukke vejr. Jeg ville være kørt ud i Lille Vildmose, som vi gjorde forleden dag, da sofa-sidning var ved at tage livet af de fleste af os.

Særligt Wilma havde glæde af mosen og de dyr, vi ikke så mange af. Vildt og fugle havde lagt dejlige duftspor ud allevegne og en jagthund ved nok, hvordan den slags lugter. Hun havde travlt.

Min ryg bestemte turen

Min ryg fik lov til at bestemme min tur rundt i mosen.

De andre tog den lange vej ned til Portlandmosen. Jeg snuppede genvejen og endte med at være der kun et øjeblik før dem.

Undervejs gjorde jeg holdt og tog fotos, ligesom jeg sludrede med et ægtepar, der også måtte ud at trække frisk luft, inden vi igen havnede i sofaerne derhjemme.

Ud på platformen

Vi ville mødes ude på platformen med udsigt ned af en af kanalerne. Der er det fineste kig ned ad vandet og desuden er der ofte en del fugle at se.

Undervejs så jeg enkelte fasaner og det var det. Andet var der ikke at se for mine utrænede øjne. Erik, som går på jagt, er derimod helt anderledes god til at se alverdens dyre- og fugleliv. Han kigger simpelthen med helt andre øjne, end vi gør og Wilma lod os hele tiden vide, at der var masser af liv. Hendes næse opdagede hele tiden noget nyt.

Vi fik masser af frisk luft

Vi fik også set smuk natur og da vi vendte om, for at gå tilbage til bilerne, var der kommet flere gæster i mosen. Vi passerede en del mennesker.

Jeg havde for længst klaget over, at mit held med at spotte elg derude var ikke-eksisterende. Erik prøvede at forklare mig, at det kunne hænge sammen med mange forskellige faktorer. Jeg var nok enig, men også ærgerlig, for jeg ville jo så gerne se de elge.

Elgtyr i Portlandsmosen

Da vi nåede bilerne, blev vi enige om, at vi skulle køre langsomt gennem flere af arealerne i Lille Vildmose. Vi kørte ned til Tofte Sø, inden vi vendte tilbage til Vildmosevej, hvor heldet ville, at en af de store elgtyre gik inde i Portlandsmosen. Den kunne tydeligt ses fra vejen, så endelig fik jeg set en elg og i tilpas afstand ;-)

Udsigtspunktet med havudsigt

Vi sluttede dagen af med et kig ud over Aalborg Bugt og Kattegat fra Mulbjerge. Der er det dejligste sted med kig til omtrent hele verden. Der er sjældent nogen på stedet og det var også tilfældet, da vi ankom.

Kenneth og jeg har før spist vores frokost på bænken og vi ville gerne vise Minni og Erik udsigten.

Vi stod i stilhed og nød solens vej ned over himlen, inden vi blev enige om, at nu var vi altså ved at være temmelig kolde. Vi trængte til at komme hjem i varmen.

Ved bilerne var der udsigt til den smukkeste himmel. Og varme. Indenfor.

Det tog os ikke mange øjeblikke at få startet bilerne og få sat godt med varme på, så der var snart rart at sidde og vi vendte snuden mod Gug igen i det tiltagende mørke.

Hjemme lavede vi flæskesteg og spiste sent, mens vi hyggede med snak og en god film, juleslik og frugt til de af os, der kunne rumme den slags.

En doven 1. juledag blev det til, men det var dejligt og præcis hvad vi trængte til.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.