Her er jeg fotograferet ved bredden af Poulstrup Sø. Shaelyn er nemlig blevet færdigt. Langt om længe. Et stykke strik, der har haft sin faste plads på et af husets lidt mere stille steder, så det ikke er blevet motioneret så ofte, som det i grunden fortjente.
Nu lykkedes det altså. Et styk færdigt sjal. En letvægter og med den smukkeste ind-strikkede blonde.
Brunt. Fordi jeg ikke længere synes, at det eneste rigtige er gråt og sort. Jeg flytter mig i disse år og jeg bruger flere og flere farver. De gør mig faktisk glad, så det er så absolut noget, jeg tænker at fortsætte med.
Frokostpauser i det fri
Kenneth og jeg er gode til at stikke af i frokostpausen. Der ligger en del steder lige i nærområdet, som egner sig til en hurtig udendørs frokostpause og den luftforandring midt på dagen gør underværker for os.
Vi benytter os af Lundby Krat, fjorden og Poulstrup Sø, som stod på mål forleden, da jeg luftede Shaelyn.
Gammelt som Methusalem
Sjalet er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Silk Kid Mohair, men farverne kan jeg desværre ikke give dig.
Garnet har stået på hylden i mit garnværelse i mange år, så jeg husker ikke navnene på hverken den ene eller den anden kvalitet, men der kan med sikkerhed findes lige så smukke farver nu. Eller helt andre farver. Farver, som klæder dig særlig godt.
Jeg er allerede i gang
Jeg strikker endnu et Shaelyn. Denne gang i en helt anden farve, et helt andet garn og til en anden end mig.
Jeg kan lide at strikke det sjal. Jeg har en forkærlighed for lace/blondestrik eller hulmønstre, som de også kaldes. Jeg elsker at strikke dem og jeg forundres hver eneste gang over, hvor smukke de bliver, når de for alvor folder sig ud efter første vask og tørring.
Opskriften er 11 år gammel og på engelsk. Jeg har nærmest haft den liggende lige så længe og aldrig strikket efter den. Det gjorde jeg så nu og sikke glad, jeg bliver for sjalet. Det er let og smukt.
Jeg kan varmt anbefale sjalet, men du skal turde strikke efter engelsk opskrift. Den er udstyret med diagram, så blonden – som for øvrigt er meget enkel – kan du læse dig frem til i diagramform. Der skal ikke bruges mere end lige godt 300 meter garn til det, så det er en rigtig god idé også til resterne, mange af os har liggende på hylderne.
Jeg er i hvert fald fan!
Også af torsdage, efterårsfarver og tørvejr. Nå ja, og Poulstrup Sø :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Ilse Aranti
2. november 2021 at 15:23Sikke et flot hår og smukt sjal.
Ulla
31. oktober 2021 at 19:27Virkelig smukt sjal og brunt klæder dig skam :)
PS. hvor er dit hår da blevet langt og flot.
Liselotte
1. november 2021 at 14:07Tak Ulla og ja, det hår er blevet langt og på billedet har jeg lige dagen før klippet små 20 centimeter af længden ;-)
Wenche W
30. oktober 2021 at 00:45Det sjalet var virkelig lekkert.<3 Det blir jeg nok nødt til å sjekke ut. Har noe veldig tynt garn liggende (400 meter/50gram) som er øremerket sjal, så kanskje det kan brukes..hmm! Hva tror du? For tynt, eller?
Liselotte
1. november 2021 at 14:07Det er nok i det tyndeste, men du kan evt. kombinere det med en tynd uld eller en mohair. Så tror jeg, at det vil passe :-)
Wenche W
1. november 2021 at 16:32Tusen takk for tipset!<3
Sole
28. oktober 2021 at 18:17Hvor er det smukt, Liselotte! Og dejligt stort. Som dig har jeg en forkærlighed for lace – men jeg holdt mig i skindet denne gang, jeg har ganske enkelt alt, alt for mange opskrifter, jeg aldrig kommer i gange med. I aftes lykkedes det mig at strikke to pinde på Kyler, og det er altså de sidste afsluttende ribpinde, jeg er i gang med LOL Det har ligget siden januar. Glæder mig til at se, hvilke farver du nu er gået i gang med. Jeg er fristet, er jeg!
Liselotte
1. november 2021 at 14:06Det er bare sådan, at jeg aldrig bliver træt af at strikke sjaler, tror jeg, for jeg mangler sørme ikke. Jeg kan bare ikke lade være, Solvejg ;-)