10

SoHo Bandana

Jeg har strikket SoHo Bandana af Susie Haumann og jeg har fået kombineret to kvaliteter, som bare komplimenterer hinanden på perfekt vis.

Tørklædet er blevet noget af det blødeste, du kan forestille dig.

Jeg har strikket det i en blanding af Blackhill Cottonwool Fine og Blackhill Silk Kid Mohair og det er et Match made in Heaven, tør jeg godt postulere. Jeg er simpelthen bare utroligt vild med det færdige resultat.

Jeg har strikket SoHo Bandana af Susie Haumann og jeg har fået kombineret to kvaliteter, som bare komplimenterer hinanden på perfekt vis.

Det er den perfekte julegave!

Det smukke tørklæde er simpelthen den perfekte julegave. Ikke alene er det sjovt at strikke, men det tager heller ikke lang tid og så er det tilmed i en prisklasse, der er til at betale.

Jeg har planer om flere. Mange flere. Farverne har jeg allerede kigget på og der var mange fristende kombinationer.

Farveleg er den bedste leg …

Det første tørklæde er færdigt

Den første SoHo Bandana er strikket færdig og ligger til skue i Garnudsalg lige nu. Det glæder jeg mig til at bruge efteråret og vinteren igennem.

Det er strikket i min yndlingsfarve af dem alle. Blå!

Det skal dog ikke afholde mig fra at kaste mig over en del af de andre, sjove farver, jeg fandt frem tidligere i dag som inspiration til vores kunder. Der kommer et opslag på Facebook og Instagram i næste uge, hvor farvekoderne er angivet, så følg med derude, hvis du er interesseret i dem :-)

Jeg har strikket SoHo Bandana af Susie Haumann og jeg har fået kombineret to kvaliteter, som bare komplimenterer hinanden på perfekt vis.

Vejret er med de små, lune og strikkede halsklude

Efteråret har indfundet sig efter den dejligste sensommer. Hvor jeg dog har nydt den. Jeg har været så tilfreds med, at der har været lunt og dejligt, så vi har kunnet samle de sidste, nødvendige d-vitaminer til de mørke dage, der venter lige om hjørnet.

Nu skal jeg så til gengæld love for, at efteråret er her med rusk og regn. I går blev jeg våd helt ind til skindet, da jeg skulle fra bilen og tværs over gårdspladsen, da jeg kom hjem. Det silede ned.

En gentagelse

I dag er en gentagelse, men dog i mindre målestok. Alt er blidere og blødere i dag. Lyset. Himlen. Vandet, der falder fra den.

Weekenden venter forude. Det skal blive godt med et par dage, hvor jeg kan fordybe mig i noget tegning og grafik. Det har jeg længe gerne villet og nu tror jeg, at tiden er der til det. Der skal også nok blive strikket. Selvfølgelig.

Det er ikke kun skidt, at efteråret er her med mere indetid. Slet ikke …

Rigtig god fredag til dig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide