Efterår lige om hjørnet

Der venter efterår lige om hjørnet, men sensommeren har været mere end gavmild i år. Også i dag skinner solen. Det benytter vi os af og går i haven, fordi der er et par småting, der skal styr på, mens vejret er til det.

Jeg er stået tidligt op, for at arbejde nogle timer, inden jeg er gået i haven. Der venter lidt mere arbejde senere, men lige nu holder jeg snuden i sporet og benytter mig af det gode vejr.

Vi har blandt andet købt et par græsser, der skal stå på terrassen i nogle store krukker. Vi er ikke hjemme hele sommeren, hvor vi bor i sommerhuset, så der skal bare være noget, som holder sig pænt og ikke kræver en hel masse pasning. Der er græsserne perfekte.

Forberedelserne er i gang

Vi laver ikke en hel masse. Kun lidt oprydning og forberedelser til efterår og vinterens komme. Der er krukker, der skal gemmes af vejen og en græsplæne, som fortsat trænger til en trimning.

Der er havemøbler, der skal gemmes væk for vinteren.

Der er buske og træer, som skal trimmes og der er bede, der lige skal luges en sidste gang.

Der er også næsten modne kvæder …

Sensommergule pærekvæder

Kvæderne bliver hvert år forvandlet til chutney, marmelader og frugtlæder. Vinteren igennem har vi minder om en skøn sensommer med rigeligt frugt. Vi glædes over duft og smag, mens vi mindes endnu et rigt haveår.

Vi spiser egentlig ikke meget af den slags, men så kan noget foræres væk og glæden ved at have spisekammeret fyldt med lutter godt, hjemmelavede sager, er stor for mit vedkommende.

Op i busken med det!

Solen varmer rygstykkerne, så sjalet, som skulle varme mig ude i haven, er smidt op i sommerfuglebusken, hvor det hænger smukt til skue.

Det er Skogsfrun, jeg har strikket i Järbos 2 tr Ull. Jeg har modificeret det temmelig meget, for jeg har valgt en passende bredde på den hulmønstrede bort langt øverste kant af sjalet. Den bort har jeg så bare gentaget, til jeg syntes, at sjalet var stort nok/langt nok til det, jeg ville bruge det som. Nemlig et sjal, der kunne bindes omme på ryggen, når jeg arbejder. Det fungerer perfekt, men det er varmt, når solen skinner og jeg er i gang med at plante og flytte krukker.

Jeg er og bliver trofast elsker af den naturlige og rustikke uld.

Bevares.

Merino og alt det andet bløde garn er virkelig skønt og føles luksuriøst, men jeg sværger dybest set til de oprindelige, rustikke typer uld, der findes.

Det er dem, jeg vender tilbage til hele tiden og det er dem, jeg kan se anvendes mest flittigt i mit klædeskab. Cardigans i rå uld kan bare noget særligt og når man – som jeg – er i stand til at bære dem på bar hud, findes der ikke noget varmere og mere slidstærkt end sådan en type uld.

Sjalet og jeg tager en pause

Der holdes pause nu. Måske kommer den til at vare resten af dagen, for min ryg brokker sig. Den er ikke samarbejdsvillig og jeg har stor respekt for den. Den har plaget livet af mig hele sommeren og havde lige fået det MEGET bedre. Nu skal jeg bare passe på den, så pause bliver det!

Det er fortsat efterår i morgen.

Og dagen efter.

Og … jeg når det nok :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.