Nye vaner etableres. Gamle vaner genoptages.

Nye vaner etableres. Gamle vaner genoptages. Det er vist overskriften for landingen på Tjørnevang.

Vi er i fuld gang med at lande og finde på plads i en ny hverdag, som giver os halvanden time ekstra direkte ind på kontoen, nu hvor vi ikke længere kører frem og tilbage mellem Gug og Rødhus.

Morgenerne er skønne, for jeg får virkelig arbejdet i de tidlige timer, hvor jeg er helt alene og ikke bliver forstyrret af det liv, som ellers leves i hverdagene. Jeg når at besvare en del mails, jeg får planlagt dagen og jeg når i det hele taget at danne mig et overblik. Det føles faktisk rigtig rart og det er en af de gamle vaner, fra vinterhalvåret hjemme på Tjørnevang.

Midt på dagen stikker jeg af et øjeblik

Fordi jeg starter så tidligt, er der overskud til at køre ud og handle midt på dagen, hvor butikkerne rimeligvis er tomme for kunder og der er plads til at være langsom og grundig. Det er en af de nye vaner, jeg er ved at etablere og integrere.

I dag blev der handlet ind til et par af ugens måltider, ligesom jeg fik købt ind til brødbagning og i tasken kom blandt andet ingredienser til klassikeren champignonpaté fra Karolines Køkken. Nogen husker den måske. Andre aner ikke, hvad jeg taler om, men det er en skøn og velsmagende vegetarret og det er ofte sådan, at når jeg står i køkkenet, ender det vegetarisk.

Måske er jeg skabs-vegetar …

Kirsebær så mørke

Med hjem kom også en smule kirsebær. De fristede med den smukke, mørke farve og jeg ved, at det ikke kun er mig, der elsker dem.

Planen er for øvrigt at bage stenalderbrød, producere en solid omgang hummus og sy betræk til familie-vuggen, så den er klar til, at lille Kalle ser dagens lys. Tiden nærmer sig. Oline har termin midt i september, så pludselig er han her og jeg vil så gerne sørge for, at det i hvert fald ikke er manglende klargørelse af vuggen, der stresser de vordende forældre. De har så rigeligt at se til.

Nå ja, det har jeg da også og det foregår sådan her…

Jeg strikker til lille Kalle

Jeg er i gang med adskillige projekter til den lille mand. Måske jeg når at blive færdig og sker det ikke, kommer de løbende og kan supplere en allerede komplet garderobe. Den dreng kommer ikke til at mangle noget.

Jeg har valgt ikke at strikke noget, medmindre forældrene specifikt beder mig gøre det. Jeg husker selv, at det strik jeg var gladest for, var det, jeg selv havde “bestilt” ved bedstemødrene, som begge elskede at strikke til børnene. Det blev anvendt flittigt, fordi det var præcis, som jeg kunne lide det. Det samme skal være tilfældet for det, jeg strikker til vores lille dreng.

Vi glæder os sådan. Fik jeg sagt det?

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.